Wikipedia

Talje (gearing): Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
VolkovBot (diskussion | bidrag)
111.624 edits
m robot Tilføjer: ht:Pouli
m tilrettet lidt tekst + enkelte henvisninger
Linje 1:
{{Harflertydig2|Talje}}
En '''talje''' er en mekanisk indretning, som kan fordobleforøge eller halvereformindske en [[kraft]]. "Prisen" for at få fordobletforøget sine kræfterkræften på denne måde, er, at der skal trækkes over en dobbelt så langlængere strækning, somend hvis man udøvede trækket direkte, dvs. uden brug af en talje. Mere generelt kan en taljetaljer lave [[heltal]]lige (ogop- 1eller divideret med et ønsket heltalned-) [[Kraft (fysik)|kraft]]gearinger (f.eks. løft) og [[fart]]gearinger ("vej,afstand").▼
 
 
 
I teorien her regnes der ikke med vægten af tovet og blokkene samt friktionen i disse.
 
 
[[Fil:Tackle principle.png|thumb|125px|Princippet i en simpel talje (klapløber)]]
 
▲En '''talje''' er en mekanisk indretning, som kan fordoble eller halvere en [[kraft]]. "Prisen" for at få fordoblet sine kræfter på denne måde, er, at der skal trækkes over en dobbelt så lang strækning, som hvis man udøvede trækket direkte, dvs. uden brug af en talje. Mere generelt kan en talje lave [[heltal]]lige (og 1 divideret med et ønsket heltal) [[Kraft (fysik)|kraft]]gearinger (f.eks. løft) og [[fart]]gearinger ("vej,afstand").
== GenereltTeori ==▼
 
På illustrationen til højre ses en talje, der bruges til at løfte et lod en vis strækning ''s'': Dette i sig selv kræver en vis kraft ''F'', der modsvarer [[tyngdekraft]]en på loddet. Taljen har et [[hjul]] (en skive), så det [[tov]], der løber igennem den, kan rulle frit og (ideelt set) uden mekanisk modstand igennem den. Derved fordeles tyngden på loddet (og taljen selv) ligeligt på den bjælke, som tovet er bundet fast i i den ene ende og den krog, der løfter opad i tovets anden ende. Resultatet er, at krogen kun skal trække tovets frie ende opad med halvdelen af den samlede tyngdekraft.<br />
Som det ses, er konsekvensen, at den frie ende af tovet skal trækkes en dobbelt så lang strækning opad (2·''s''), som loddet bliver løftet.
 
I princippet kunne man bruge endnu en talje til at løfte tovets frie ende opad, og derved skal der kun en fjerdedel af den oprindelige kraft (idéelt set - i praksis skal der jo også tages hensyn til den ekstra vægt af taljerne selv, samt friktionen) til at løfte loddet. Til dette formål benytter man i praksis et system med en mere avanceret talje, hvor der sidder to eller flere hjul i modsætning til det ene hjul i den viste talje, og hvor tovet løber igennem flere gange.
 
Taljer kan også anvendes til det modsatte formål, nemlig at mindske den strækning, der skal trækkes, for at flytteløfte f.eks. det viste lod en vis strækning. "Omkostningen" ved dette bliver så, at der skal trækkes med (idéelt set) dobbelt så stor kraft.
 
Den viste type talje kaldes som regel en 'klapløber'.
 
== Forskellige typer ==
På billedet herunder er vist forskellige fornerformer for taljer. I alle 4 typer er den øverste blok både den 'faste blok' (den bevæger sig ikke) såvel som 'løberblok', dvs. det er den blok, hvor den ende tov man trækker i ('løberen') forlader taljen. Den nederste blok er den 'løse' blok.
[[Fil:Four pulleys.svg|thumb|left|500px600px|Forskellige typer talje]]
 
== Enkel Trisse (Nr. 1) ==
Her opnås ingen gevindstgevinst. Blokken ændrer kun retningen på trækket.
 
== To-slået talje (Nr. 2) ==
I det viste eksempel opnås der to ganges forstærkning - der ses bort fra friktionen i blokkene. Den øverste blok tjener kun til en omledning af trækretningen. Den nederste blok er den samme som ses i klapløberen, og giver kraftforstærkningen.
 
== Tre-slået talje (Nr. 3) ==
Her har den faste blok to skiver. Den store skive i den faste blok laver igen kun omledning af trækket, den lille skive (i praksis vil de oftest have samme størrelse) giver 3 ganges forstærkning sammen med den løse blok.
En nem måde at finde forstærkningen på, er ved at tælle rebene mellem skiverne - her er der tre reb, så det giver tre gange.
 
 
== Fireslået talje (Nr. 4) ==
Line 30 ⟶ 39:
 
== Yderligere forstærkning ==
De fire viste taljer kan alle bringes til at give den angivne forstærkning plus een gang, ved at vende dem 'på hovedet', så den løse blok bliver løberblokken, og sørge for at trækket ligger parallelt med de øvrige reb i taljen. DenAltså treslåedetrække taljeopad vili dastedet givefor fireher gangesnedad. forstærkning,Dvs denat firslåedetegning fem1's ganges.talje Ogsvarer trissentil erforrige blevettegnings til en klapløbertalje.
 
Den størstetreslåede talje dervil genereltda blivergive brugt,fire erganges enforstærkning, seksskåret.den Enfirslåede fem- ellerganges. seksskåretOg taljetrissen er kaldesblevet ogsåtil en '''gie'''klapløber.
 
Den største talje, der generelt bliver brugt, er en seksskåret. En fem- eller seksskåret talje kaldes også en '''gie'''.
▲== Generelt ==
 
== Praksis ==
En talje med ''n'' skiver kaldes en ''n''-skåret talje.
 
Line 50 ⟶ 61:
 
== At skære en talje ==
 
(At trække tovet den rigtige vej igennem blokkene.)
 
I de ovenfor viste blokke (Violinblokke) giver det sig selv, men med almindelige blokke kan der nemt opstå lidt forvirring.
 
Start med at lægge begge blokkene på [[dørkdørken]]en, så skiverne ligger vandret. Løberen tages i højre hånd, og skæres fra højre gennem det øverste [[skivgat]] i den øverste blok. Herefter fra venstre gennem øverste skivgat på nederste blok. Og så kører man bare videre med næste 'lag' i blokkene, indtil der ikke er flere.
 
Når taljen er skåret fuld, sættes [[tamp]]en fast i [[hundsvot]]ten (øjet på den 'sidste blok) med et [[væverknob]]/[[enkelt flagknob]].
 
== Eksterne henvisninger ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Talje_(gearing)"