Wikipedia

Den anden engelsk-hollandske krig 1664-67: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m "britisk" konsekvent rettet til "engelsk". Storbritannien eksisterede ikke før 1707, hvorfor det er forkert at skrive "britisk" om begivenheder før dette år.
Linje 2:
[[Fil:Van Minderhout Battle of Lowestoft.jpg||thumb|right|300px|Slaget ved Lowestoft, 13. juni 1665 <br /> Skibene ''Royal Charles'' og ''Eendracht''. <br /> Maleri af Hendrik van Minderhout]]
[[Fil:Van Soest, Attack on the Medway.jpg|thumb|300px|Maleri ''Hollandsk angreb på Medway, juni 1667''. Den opbragte engelske ''Royal Charles'' lige til højre for midten.]]
'''Den anden britiskengelsk-hollandske krig''' blev udkæmpet mellem [[Storbritannien]] og [[Nederlandene]] i årene [[1664]] til [[1667]].
 
I [[1653]] var den ''[[Første britiskengelsk-hollandske krig]]'' blevet afsluttet med en britiskengelsk sejr i slaget ved Schevenigen og gav Storbritannien forhåbninger om at kunne mindske den [[holland]]ske dominans over verdenshandelen. Men sejren var kun et midlertidigt tilbageslag for de driftige Nederlande, og snart steg spændingerne mellem parterne igen.
 
Konflikten brød ud, da den engelske konges broder James, hertug af York, admiral, og leder af det kongelige Afrikanske Kompagni, besluttede at udæske hollænderne til en ny [[krig]], som han håbede, han kunne drage stor personlig fordel af. Vice-[[admiral (søofficer)|admiral]] Robert Holmes blev sendt af sted til [[Afrika]] i kompagniets tjeneste med en [[eskadre]] orlogsskibe med det formål at erobre de hollandske besiddelser i [[Vestafrika|Vest-Afrika]] (det nuværende [[Ghana]]). Her blev det tidligere danske [[fort]] [[Carolusborg|Carlsborg]] taget i 1664 og omdøbt til Cape Coast Castle. Samme år blev de hollandske besiddelser i [[Amerika]] angrebet, og Nieuw Amsterdam blev taget og fik det nye navn [[New York]] (efter [[hertug]]en selv).
Linje 10:
<!-- [[Image:Michielderuyter.jpg|thumb| Admiral de Ruyter]] ej på Commons -->
<!-- [[Image:Bol, Michiel de Ruyter.jpg|thumb|'''''Michiel Adriaenszoon de Ruyter''', Lieutenant-Admiral of the [[Dutch Republic|United Provinces]]'' by [[Ferdinand Bol]], painted [[1667]]]] -->
Hollænderne svarede igen ved at sende admiral Michiel de Ruyter af sted til Afrika med en flåde for at generobre det tabte, hvilket kun lykkedes i nogen grad. Officielt var de to lande ikke i krig med hinanden, men efter flere britiskeengelske angreb mod skibsfarten fik hollandske kaptajner i [[Koloni|kolonierne]] ret til at åbne ild mod britiskeengelske skibe, når de følte sig truet. Den engelske kong [[Karl 2. af England|Karl 2.]] (Charles II) benyttede lejligheden til officielt, den [[4. marts]] [[1665]], at erklære krig.
 
'''Den britiskeengelske flådes overvældende sejr i slaget ved Lowestoft 13. juni 1665''' <br />
I slaget ved Lowestoft 13. juni 1665 sejrede den britiskeengelske [[flåde]] stort og tilføjede den hollandske flåde dens største nederlag nogensinde. Men briterne var ikke umiddelbart i stand til at følge op på sejren, og hollænderne kunne bygge nye skibe i et rask tempo og havde snart nye flådestyrker. Samtidigt lykkedes det dem at få støtte fra [[Frankrig]], som frygtede, at britiskeengelske [[konspiration]]er ville betyde, at [[Habsburg]]erne, Frankrigs hovedfjende, ville få mulighed for et bemægtige sig Nederlandene.
 
Krigen fortsatte i 1666 med det store Fire-dags slag. Begge sider hævdede at have vundet, men i realiteten afgjorde slaget intet, hvilket heller ikke et søslag 4.-5. august gjorde. Det lykkedes dog en britiskengelsk flådestyrke under vice-admiral Robert Holmes at angribe og ødelægge 150 hollandske [[handelsskib]]e i august 1666, hvilket lagde et vist pres på hollænderne.
 
'''Hollændernes dristige togt på engelsk jord.''' <br />
Pres var der dog også på den britiskeengelske side. [[Storbranden i London|"Den store brand]]", som ødelagde store dele af [[London]] 2.-5. september 1666, krigens store byrder og manglen på klare sejre, kombineret med udbredt sult i England, gjorde situationen vanskelig. Et folkeligt [[oprør]] truede - og da det i juni 1667 lykkedes hollænderne at gennemføre et dristigt togt på engelsk jord, søgte man en fredelig løsning på konflikten. En mindre hollandsk styrke var blevet landsat og havde erobret et fort ved [[Themsen]], hvilket gav den mulighed for at angribe den britiskeengelske flåde for anker; 15 britiskeengelske orlogsfartøjer gik tabt.
 
'''Freden ved Breda 31. juli 1667''' <br />
Linje 25:
[[Fil:Samuel Pepys.jpg|thumb|right|200px|Samuel Pepys, 1633–1703]]
== Se også ==
* [[Samuel Pepys]], 1633–1703 var en engelsk [[embedsmand]], der blev kendt for sine [[dagbog|dagbøger]]. Dagbøgerne var en fascinerende kombination af personlige afsløringer og øjenvidneberetninger fra store begivenheder som [[Pesten i London|pestudbruddet i 1665]] og [[Storbranden i London|den store brand]] i London i 1666 samt denne ''Den anden britiskengelsk-hollandske krig''.
 
{{Britisk-Hollandske krige}}
 
== Eksterne henvisninger ==
* En engelsk kategori for[[:en:Category:Naval battles of the Second Anglo-Dutch War|søslag]] i ''Den anden britiskengelsk-hollandske krig''
 
{{Commonscat|Anglo-Dutch wars}}
{{DEFAULTSORT:Anden britiskengelsk-hollandske krig 1664-67, Den}}
 
[[Kategori:Nederlandske krige]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Den_anden_engelsk-hollandske_krig_1664-67"