Månen i mytologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 1:
==Månen i Nordisk mytologi==
I dette afsnit kan der læses om månen i [[Nordisk mytologi|nordisk mytologi]].
I [[Nordisk mytologi|nordisk mytologi]] beskrives skabelsen af [[Månen|månen]] i [[Skabelsen (nordisk mytologi)|skabelsesberetningen]]. Denne beskriver, hvorledes alt startede. Før noget andet fandtes, var der mod nord det kolde [[Niflheim]] og mod syd det brændende varme [[Muspelheim]]. Mellem disse var en stor kløft, [[Ginnungagap]], hvori urjætten [[Ymer (nordisk mytologi)|Ymer]] blev dannet. Fra ham stammer alt liv i verden. De tre guder [[Odin (guddom)|Odin]], [[Vile]] og [[Ve]] dræbte Ymer og skabte af hans legeme selve verden: jord, bjerge, sand, have m.m. Hans hjerneskal satte de op som himmelhvælvingen over jorden og på denne kastede de gløder fra Muspelheim op som stjernerne. De to største stykker af Muspelheim fik særlige pladser som henholdsvis sol og måne.▼
===Månens tilblivelse===
▲
[[Nat (nordisk mytologi)|Nat]] var datter af jætten [[Narfe]] og mørk som sin slægt. Hun blev gift med asen [[Delling]] og sammen fik de sønnen [[Dag (nordisk mytologi|Dag]], der var lys som sin far. Nat og Dag blev sat til at trække to vogne med solen og månen over himmelen. Nat går forrest med hesten [[Rimfaxe]] mens Dag trækker efter med hesten [[Skindfaxe]].
Senere skabte guderne menneskene. Blandt menneskene fik et par to børn, en dreng og en pige, som de syntes var så smukke, at de kaldte pigen for [[Sol (nordisk mytologi)|Sol]] og drengen for [[Måne (nordisk mytologi)|Måne]]. Guderne så dette og mente, at det var praleri og udtryk for hovmod, hvorfor de som straf kastede Sol og Måne op i de to vogne, så de kunne styre hestene Skindfaxe og Rimfaxe.
Line 8 ⟶ 11:
Da den nordiske mytologi oprindeligt ikke var samlet i ét værk og spredt ud over hele [[Norden]] for senere at blive skrevet ned findes der flere versioner end den ovenstående. I en anden version er Sol og Måne fx døtre af jætten [[Mundilfare]] og blev sat på himmelen, fordi de var så smukke, at de skulle skiftes til at stråle over jorden. Andre steder er der ikke tale om hestene Skindfaxe og Rimfaxe, men i stedet om de to andre heste [[Alsin]] og [[Arvak]].
===Månen som handelsobjekt===
I myten om den ottebenede hest [[Slejpner]] beskrives hvorledes en jætte i forklædning kommer til aserne og tilbyder dem at bygge en mur rundt om [[Asgaard]] i løbet af bare tre vintre. Som betaling forlanger jætten at få [[Freja]] til hustru, samt [[Sol (nordisk mytologi)|Sol]] og [[Måne (nordisk mytologi)|Måne]] som betaling. Aserne, der ikke tror at han kan nå at bygge muren indgår en aftale om, at han kan få det forlangte på betingelse af, at han ikke får hjælp af andre og at han klarer arbejdet på kun én vinter. Jætten beder dog om at få sin hingst [[Svadilfar]] til hjælp, hvilket aserne på [[Loke]]s anbefaling går med til.
Tre dage før vinteren er gået er jætten næsten færdig. Aserne, der nødigt vil af med Freja, Sol og Måne, tvinger Loke til finde på en udvej. Da hesten kan bærer dobbelt så meget som jætten forklæder Loke sig som hoppe og lokker med lystne blikke Svadilfar væk fra jætten. Jætten bliver så rasende at aserne opdager at han er en jætte i forklædning hvorfor [[Thor]] kaster sin hammer [[Mjølner]] i panden på ham med døden til følge.
Månen endte således ligesom solen med at bevarer sin plads på himmelen og faldt ikke i hænderne på jætterne. Lokes elskov med hingsten Svadilfar resulterede i, at han blev med følg. Denne handel resulterede således også lidt pudsigt i, at Loke blev mor og at han fødte den ottebenede hest [[Slejpner]].
==Se også==
| |||