Ægirsgade: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 1:
'''Ægirsgade''' er en gade på [[Ydre Nørrebro]]. Det er en sidegade til [[Nørrebrogade]], og fortsætter over [[Mimersgade]] til [[Tagensvej]]. Den er ca. 3/4 km lang. Gaden er ret rolig, der er charmerende, selvstændige, mindre butikker i den sydlige ende. Ellers er gaden præget af beboelsesejendomme, typisk i 4 etager, grafittisamt ogen henslængterække cykler[[værtshus|beværtninger]].
 
[[Billede:Aegirsgade_set_mod_mimersgade.jpg|thumb|Ægirsgade set fra Nørrebrogade mod Mimersgade, ca. 1910.]]
 
GadenÆgirsgade indgår i det mytologiske kvarter af gader omkring [[Mimersgade]]. Alle disse gader har navne efter figurer fra den [[nordisk mytologi|nordiske mytologi]]. [[Ægir]] var i den nordiske mytologi en magtfuld [[jætte]]. Ifølge den danske overlevering bor han på [[Læsø]] med en barsk jættekvinde, som forårsager storme og forlis. For [[viking]]erne var havet vejen til handel, guld og land, måske derfor er [[Ægir]] knyttet til rigdom.
 
==Huse med særlige historier==
 
I Ægirsgade finder man den ældste af Ydre Nørrebros mange stiftelser, nemlig ”Købmandsstiftelsen”, der blev grundlagt af Urtekræmmerforeningen. Den er opført i 1902 i nationalromantisk stil og har et borglignende præg. (Adresse: Ægirsgade 55-65, Balders Plads 1-3, Nannasgade 18-20). Huset blev tegnet af arkitekterne Mandrup-Poulsen og Martin Larsen. I 1982 blev bebyggelsen omdannet til andelsboligforeningen Kræmmerhuset. Foreningen har 90 lejligheder. Her er kobberbeklædte løgkupler, enorme buede vinduer i underetagen, mønstre i mursten og gult puds. Det er et flot og gennemført formsprog.
 
Nr. 45-47 i røde mursten med mønstre har nogle interessante opgange, der er stærkt markerede i facaden. Der er både buer af (imiteret) sten, tre smalle vinduer med buer og vinduer med sandblæste mønstre. Det var meget moderne i 1890'erne og gav et mælkehvidt lys i opgangen.
Ellers var det småt med bebyggelsen frem til slutningen af 1800-tallet. På et kort fra 1865 anes gaden blot som et skel mellem to marker, der kun fører op til den nuværende Mimersgade, og heller ikke i 1886 figurerer den på kort. Den blev navngivet i 1899.
 
Nr. 51-53, Ægirshus fra 1900, som det fremgår af den flotte runde fronton med opadstigende sol mod [[Nannasgade]].For nyligt istandsat med en ulogisk farveforskel mellem underetage og resten. Underetagen er lysebrun med sort fundament, mørkebrune døre og vinduessprosser. En hvid lisén adskiller og ovenover er vinduessprosserne hvide. Der er et tyndt pink pudslag og de festlige buer er hvide. Allerøverst ved opgangene er der små buer - en smag af [[Venedig]]!
Sidegaden [[Dagmarsgade]] blev kaldt ”Jordvejen”, fordi kun den første korte del af Ægirsgade var brolagt helt op i 1950’erne. Den øvrige del af Ægirsgade var jordvej op til [[Rådmandsgade]].
 
Nr. 48: Bemærk her den skægge vægreklame, malet direkte på facaden. Det forestiller tre mellemfornøjede grisehoveder, og navnet ”P. Christiansen”, sikkert en slagter og tidligere beboer.
Indtil telefonnettets automatisering var "Ægir" navnet på en semiautomatisk central med samme distrikt som "Taga".
 
Ægirsgadegade rummer hele fire værtshuse: "Det Gamle Sted" med sin karakteristiske bindingsværksfacade, "Café Viking", der tilbyder et stort udvalg af udenlandsk øl og whiskey, "Café Ægir", samt "Karusellen", der med sit sportslige interiør tiltrækker et klientel af både stamgæster, studerende og unge fra punkmiljøet.
Et foto af Ægirsgade fra 1910 viser et livligt gadebillede med små butikker, bl.a. en herreskædder og en sæbeforretning. Børn leger på de brede fortove og det er småt med trafik. Alligevel ser brostensbelægningen allerede lidt ramponeret ud.
 
I Ægirsgade er det kun karréen mellem [[Nannasgade]] og [[Tagensvej]], der er tildelt høj bevaringsværdi.
 
== Hamletsgades historie ==
Nr. 43: Værtshuset ”Det Gamle Sted”.
 
EllersUd over Købmandsstiftelsen var det småt med bebyggelsen frem til slutningen af 1800-tallet. På et kort fra 1865 anes gaden blot som et skel mellem to marker, der kun fører op til den nuværende Mimersgade, og heller ikke i 1886 figurerer den på kort. Den blev navngivet i 1899.
Nr. 45-47 i røde mursten med mønstre har nogle interessante opgange, der er stærkt markerede i facaden. Der er både buer af (imiteret) sten, tre smalle vinduer med buer og vinduer med sandblæste mønstre. Det var meget moderne i 1890'erne og gav et mælkehvidt lys i opgangen.
 
Sidegaden [[Dagmarsgade]] blev kaldt ”Jordvejen”, fordi kun den første korte del af Ægirsgade var brolagt helt op i 1950’erne. Den øvrige del af Ægirsgade var jordvej op til [[Rådmandsgade]].
Nr. 51-53, Ægirshus fra 1900, som det fremgår af den flotte runde fronton med opadstigende sol mod [[Nannasgade]].For nyligt istandsat med en ulogisk farveforskel mellem underetage og resten. Underetagen er lysebrun med sort fundament, mørkebrune døre og vinduessprosser. En hvid lisén adskiller og ovenover er vinduessprosserne hvide. Der er et tyndt pink pudslag og de festlige buer er hvide. Allerøverst ved opgangene er der små buer - en smag af [[Venedig]]!
 
Indtil telefonnettets automatisering var "Ægir" navnet på en semiautomatisk central med samme distrikt som "Taga".
Nr. 48: Bemærk her den skægge vægreklame, malet direkte på facaden. Det forestiller tre mellemfornøjede grisehoveder, og navnet ”P. Christiansen”, sikkert en slagter og tidligere beboer.
 
Et foto af Ægirsgade fra 1910 viser et livligt gadebillede med små butikker, bl.a. en herreskædder og en sæbeforretning. Børn leger på de brede fortove og det er småt med trafik. Alligevel ser brostensbelægningen allerede lidt ramponeret ud.
Gennem tiderne har mange kunstnere boet i de små billige lejligheder i distriktet. Kunstneren [[Per Kirkeby]] har boet i en halvandenværelses uden bad i Ægirsgade. Også kunstneren [[Michael Kvium]] har boet i Ægirsgade, i en lejlighed hvor en af hans film er optaget.
 
Gennem tiderne har mange kunstnere boet i de små billige lejligheder i distriktet. Kunstneren [[Per Kirkeby]] har boet i en halvandenværelses uden bad i Ægirsgade. Også kunstneren [[Michael Kvium]] har boet i Ægirsgade, i en lejlighed hvor en af hans film er optaget.
Gaden indgår i det mytologiske kvarter af gader omkring [[Mimersgade]]. Alle disse gader har navne efter figurer fra den [[nordisk mytologi|nordiske mytologi]]. [[Ægir]] var i den nordiske mytologi en magtfuld [[jætte]]. Ifølge den danske overlevering bor han på [[Læsø]] med en barsk jættekvinde, som forårsager storme og forlis. For [[viking]]erne var havet vejen til handel, guld og land, måske derfor er [[Ægir]] knyttet til rigdom.
 
Kvarteret var under urolighederne i forbindelse med nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 d. 1. marts 2007 udsat for uroligheder.
 
Ægirsgade, mellem Mimersgade og Nannasgade, har forsøgsvis været lavet til gågade i 14 dage i efteråret 2007. I 2010 blev gaden gjort endnu mere beboelsesvenlig, i det der blev etableret nye parkeringspladser, kommunale cykelstativer og plantet en række mindre træer.
 
Der findes også en gade ved navn Ægirsgade i [[Horsens]].
 
== Reberbane ==