Versionen fra 31. maj 2010, 12:01 redigér Sten (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 35.226 edits m IW indsat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. jul. 2010, 22:38 redigér fjern redigering Erikhj (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.123 edits m småret Gå til næste forskel →
Linje 35: * Dækskæl: Et forveddet blad i koglen hos de [[Nøgenfrøede]] planter. ==E== * [[Ellipse\|Elliptisk]]: En bladform, hvor længden er ca. 2 gange større end bredden, og hvor bladet spidser jævnt til mod både basis og spids (se f.eks. [[Hvid-Pil]]). * [[Enbo]]: Plante med rent hunlige og rent hanlige blomster på samme plante (se f.eks. [[Almindelig Ask]]). * Ensymmetrisk blomst: En blomst, der kun har én [[~~symmetriakse~~symmetri]]akse (se f.eks. [[Ærteblomst-familien]]). * [[Enårig]]: En plante, som gennemfører hele livsforløbet fra frø til frugt på ét år (se f.eks. [[Almindelig Fuglegræs]]). ==F== * Fingret: Et håndstrenget, sammensat blad (se f.eks. [[Almindelig Hestekastanje]]). * [[Finnet]]: Et fjerstrenget, sammensat blad (se f.eks. [[Almindelig Røn]]). * Fjerstrenget: Et blad, hvor strengene består af én hovedstreng ~~med~~ med sidestillede, tyndere strenge (se f.eks. [[Almindelig Avnbøg]]). * Fladkravet: En blomst, hvor den nederste del af kronbladene danner et rør, mens den øverste del danner en udbredt krave (se f.eks. [[Fladkravet Kodriver]]). * Flerårig: En plante, der lever mere end én vækstsæson, træ, busk, lian eller [[staude]]. Linje 73: * Hylsterblad: Et farvet højblad, som beskytter en blomsterstand (se f.eks. [[Kær-Mysse]]). * Højblad: Et afvigende blad, som sidder tæt under blomsten (se f.eks. [[Julestjerne]]). * Håndstrenget: EEt blad, hvor strengene alle har fælles udgangspunkt, dér, hvor stilk og blad mødes (se f.eks. [[Navr]]). * Hår: Hårlignede udvækster fra stængler eller blade (se f.eks. [[Lammeøre]]). ==J== * [[Jordstængel]]: En underjordisk stængel, som ofte bærer skælformede blade og rødder (se f.eks. [[Hvid Anemone]]). ==K== * [[Kapsel (frugt)\|Kapsel]]: En tør frugt med mange frø (se f.eks. [[~~Ager~~Opium-Valmue]]). * [[Kernefrugt]]/K'''æ'''rnefrugt: Visse slægter i [[Rosen-familien]] har saftige frugter med et kernehus, som rummer frøene (se f.eks. [[Æble]]). * [[Kimblad]]: Den nyspirede plantes første blad ([[Enkimbladede]]) eller blade ([[Tokimbladede]]). * Kirtelhår: Specielt byggede hår, som ofte har en opsvulmet spids, der indeholder [[sekundært stofskifteprodukt\|sekundære stofskifteprodukter]]. * Klase: En blomsterstand med en lang hovedstilk og stilkede blomster, der sidder derpå (se f.eks. [[Kinesisk Blåregn]]). * [[Klatrerod]]: En rod, som dannes på stænglen, og som hæfter ~~den~~ til andre ting (se f.eks. [[Almindelig Vedbend]]). * Klatretråd: En tråd, som egentlig er et omdannet blad, småblad eller sideskud, og som hæfter planten til andre ting (se f.eks. [[Almindelig Vin]]). * Kleistogami: Selvbefrugtning i lukkede blomster (se f.eks. [[Marts-Viol]]). Linje 96: * Kolbe: Et [[Aks (plante)\|aks]] med en opsvulmet akse (se f.eks. [[Majs]]). * [[Kortskud]]: En skud med meget kort afstand mellem bladene (se f.eks. [[Vild-Æble]]). * Kransstillet: Blade, der sidder tre eller flere i samme ~~hæjde~~højde på stænglen (se f.eks. [[Krans-Konval]]). * [[Kronblad]]: Et af de farvede blade i blomsten, som sidder inden for bægerbladene. * Krukkeformet: En blomsterkrone, hvor kronbladene er vokset sammen og danner en tøndeagtig hulhed med en lille krave (se f.eks. [[Myrtekrukke]]). * [[Krybende]]: En stængel, som vokser hen langs jordoverfladen og slår rod (se f.eks. [[~~Krybende~~Almindelig ~~Ranunkel~~Vedbend]]). * Kurv: En blomsterstand, hvor hovedaksen er kort og flad under de ustilkede blomster (se f.eks. [[Almindelig Tusindfryd]]). * Kurvsvøb: Højblade, der sidder lige under kurven (se f.eks. [[~~Kål-Tidsel~~Kornblomst]]). * Kvast: En blomsterstand, hvor aksen ender i en blomst, og hvor sideakser dannes i de følgende bladhjørner (se f.eks. [[Eng-~~Forgelmmigej~~Forglemmigej]]). * Kølformet: Blade, hvis tværsnit er V-formet (se f.eks. [[Hemerocallis]]). Linje 112: * Ledbælg: I [[Ærteblomst-familien]] findes arter, som har uopspringende bælge med skillevægge mellem frøene. * Ledskulpe: I [[Korsblomst-familien]] har enkelte arter uopspringende skulper med skillevægge mellem frøene. * [[Lian]]: En plante, der søger mod lyset ved at støtte sig til andre planter, slyngende eller ~~klatrend~~klatrende (se f.eks. [[Rådhusvin]]) * [[Ligefinnet]]: Et blad, der er opdelt i et lige antal småblade (se f.eks. [[Musevikke]]). * Ligestrenget: De lige kraftige ribber løber næsten parallelt fra bladgrund til bladspids (se f.eks. [[Høj Sødgræs]]). Linje 136: * Omvendt ægformet: Et blad, hvor det bredeste sted befinder sig på den yderste del af bladpladen (se f.eks. [[Rød-El]]). * [[Opret]]: En [[vækstform]], hvor grenene vokser mere eller mindre lodret til vejrs (se f.eks. [[Vellugtende Pibeved]]). * [[Opstigende]]: En vækstform, hvor grenene først ~~vækser~~vokser langs jorden, men derefter stiger til vejrs (se f.eks. [[Grøn-El]]). * Ovalt: Et blad, der er bredest på midten, og som har afrundet spids og basis (se f.eks. [[Storblomstret Perikon]]. * [[Frugtanlæg#Sædighed\|Oversædig]]: En blomst, hvor bægerblade, kronblade og støvdragere sidder oven på frugtknuden (se f.eks. [[Abild]]). Linje 144: * [[Pælerod]]: En kraftig, ofte lodret hovedrod, som egentlig er videreførelsen af ''kimroden'' (se f.eks. [[Vild Gulerod]]). ==R== * Radiærsymmetrisk blomst: En "normal" blomst, som har flere end 2 symmetriakser set ~~ovefra~~ovenfra (se f.eks. [[Almindelig Vorterod]]). * [[Rakle]]: En kompakt blomstestand af reducerede og enkønnede blomster (se f.eks. [[Almindelig Hassel]]). * [[Rod (plantedel)\|Rod]]: Plantens organ til forankring, vandoptagelse, mineraloptagelse og oplagring af stivelse ~~(se f.eks. [[Rod (plantedel)]])~~. * Rodknold: En opsvulmet del af en rod (se f.eks. [[Selleri]]). * Roset: Blade, der udgår fra rodhalsen i næsten samme højde (se f.eks. [[Almindelig Mælkebøtte]]). Linje 154: * Sambladet: En blomst, hvor bægerbladene eller kronbladene er sammenvoksede, sådan at alle blade danner en fælles krans (se f.eks. [[Almindelig Fingerbøl]]). * Sammensat blad: Et blad, der består af et lige eller ulige antal småblade (se f.eks. [[Almindelig Blærenød]]). * Sammensat blomsterstand: En blomsterstand, som selv er opbygget af mindre blomsterstande (se f.eks. [[~~Vild~~ Kørvel]]). * Sammentrykt: En blomst eller en blomsterstand er sammentrykt, når den er højere end den er bred (se f.eks. [[Krybende Læbeløs]]). * [[Savtakket]]: Et blad har savtakket rand, når det har korte indskæringer, som er spidse med spidse indsnit (se f.eks. [[Stor Nælde]]). * Skedehinde: En hindeagtig dannelse hos [[Græs-familien\|græsser]], hvor den omkranser stænglen mellem bladskeden og bladpladen (se f.eks. [[~~Almindelig~~ Rajgræs]]). * Skjoldformet: Et blad, hvor bladstilken sidder fast midt på en rund eller mangekantet bladplade (se f.eks. [[Blomsterkarse]]). * Skjoldhår: Et pladeformet hår med en kort stilk (se f.eks. [[Havtorn]]). * [[Skulpe]]: En aflang kapsel, der åbner sig nedefra, og som ses hos [[Korsblomst-familien]]. * Skælformet: Et ganske lille, kompakt blad, der mangler stilk, og som er bredest ved bladfæstet (se f.eks. [[Hønsebenstræ]]). * [[Skærm (botanik)\|Skærm]]: En blomsterstand med kort hovedstilk og blomster, der sidder på lige lange stilke og derfor i omtrent samme højde (se f.eks. [[~~Strand-Kvan~~Dild]]). * Skål: Hos [[Bøge-familien]] ses en skålformet omdannet stængel, som omgiver blomsten og senere frøene. * [[Slyngplante]]: En plante (en [[lian]]), som klatrer op ad andre planter ved at sno stængelen omkring dem (se f.eks. [[Ægte Kaprifolie]]). Linje 171: * Snitdelt: Et blad er snitdelt, når indskæringerne når mellem 1/3 og halvvejs ind til midterstrengen (se f.eks. [[Engriflet Hvidtjørn]]). * Spaltefrugt: En frugt, som deles i nødlignende delfrugter (se f.eks. [[Spids-Løn]]). * Spatelformet: En bladform, der er bredest i den yderste del, og som smalner jævnt ind til stilken eller bladfæstet (se f.eks. [[Peberbusk]]). * [[Spore (botanik)\|Spore]]: En [[haploid]] formeringsenhed hos [[karsporeplanter]]ne. * [[Sporehus]]: Det organ, hvor sporerne dannes hos karsporeplanterne. * [[Sorus\|Sporehushob]]: En samling af sporehuse, som ses hos [[bregner]] (se f.eks. [[Almindelig Engelsød]]). * Spredt: Det kaldes "spredt bladstilling", når bladene sidder ~~et-og-et~~enkeltvis op langs stænglen (se f.eks. [[Almindelig Avnbøg]]). * Spydformet: En bladform, hvor bladpladen afsluttes med to udstående lapper ved den inderste del af bladet (se f.eks. [[Spyd-Mælde]]). * Stak: En børsteagtig forlængelse af småaksets dækblad hos [[Græs-familien\|græsserne]] (se f.eks. [[Almindelig Byg]]). Linje 192: * Støtteblad: Et blad, der sidder dér, hvor et sideskud eller en blomst er fæstnet (se f.eks. [[Duetræ]]). * [[Støvdrager]]: Det pollenproducerende (dvs. hanlige) organ i blomsten. * [[Støvfang]]: Det pollenmodtagende ~~organ~~(dvs. ~~Den~~ hunlige) ~~del~~organ afi blomsten. ~~består~~Består desuden af frugtanlægget. * Støvknap: Den yderste, specialiserede del af støvdrageren, som bærer pollensækkene. * Støvtråd: Den trådformede, bærende del af støvdrageren. Linje 198: * Svikkel: En asymmestrisk kvast (se f.eks. [[Eng-Forglemmigej]]). * Svælg: Stedet i blomsten, hvor kronbladene bliver til et kronrør. * Sværdformet: Et blad er sværdformet, når det er langt i forhold til bredden og jævnt ~~afsmalnende~~tilspidsende mod spidsen (se f.eks. [[Gul Iris]]). * Svøbblad: Et blad, der sidder netop dér, hvor blomsten eller blomsterstanden begynder (se f.eks. [[Julestjerne]]). * Sylformet: Et blad er sylformet, når det kort og smalt og aftager jævnt i bredde frem mod spidsen (se f.eks. [[Sylbladet Firling]]). Linje 207: * [[Tandet]]: En bladrand er tandet, når takningerne er korte og spidse med afrundede indskæringer (se f.eks. [[Finnet Bispehue]]). * Tilspidset: Et blad med bladrandene samlet i en jævn bue frem mod en kort spids (se f.eks. [[Fugle-Kirsebær]]). * Top: En blomsterstand, der er sammensat af aks, klaser eller kvaste (se f.eks. [[~~Høj~~ Sødgræs]]). * [[Toradet]]: Knopstillingen får bladene til at sidde spredt i to rækker op langs skuddet (se f.eks. [[Ingefær]]). * [[Torn]]: En særlig, forveddet og spids dannelse. Se Barktorn, bladtorn eller grentorn. * [[Tornet-tandet]]: En bladrand er tornet-tandet, når hver af tænderne afsluttes af en børste eller torn (se f.eks. [[Almindelig Kristtorn]]). * Tragtformet krone: En blomst, hvor kronbladene danner et tragtformet rør uden tydeligt afgrænset krave (se f.eks. [[~~Ager~~Gærde-Snerle]]). * [[Trekoblet]]: Et sammensat blad med tre småblade (se f.eks. [[Hvid-Kløver]]). * [[Træ (organisme)\|Træ]]: En flerårig, forveddet plante med én stamme (se f.eks. [[Rødtræ]]) Linje 217: * Trådformet: Et blad, der er langt og cylindrisk (se f.eks. [[fåre-svingel]]). * Tungeformet krone: En blomst, hvor kronbladene er rørformet sammenvoksede for neden og sammenvoksede til en ensidig plade foroven (se f.eks. [[Hvid Okseøje]]). * [[Tvebo]]: En plante er tvebo, når blomsterne er énkønnede, sådan at det enkelte individ udelukkende har hunlige ~~hnv~~hhv. hanlige blomster (se f.eks. [[Femhannet Pil]]). * Tvekønnet blomst: En normal blomst med både hanlige og hunlige kønsanlæg (se f.eks. [[Trævlekrone]]). Linje 224: * Uldhår: Lange, bløde hår, som kruser og filtrer sammen (se f.eks. [[Uld-Pil]]). * [[Uligefinnet]]: Et sammensat blad er uligefinnet, når det har et ulige antal småblade (se f.eks. [[Almindelig Røn]]). * [[Frugtanlæg#Sædighed\|Undersædig]]: Når ~~bøger~~bæger- og kronblade samt støvdragerne sidder under frugtanlæggene, kaldes blomsten undersædig (se f.eks. [[Prikbladet Perikon]]). * [[Urt]]: En énårig, toårig eller flerårig plante, som aldrig får forveddede skud (se f.eks. [[Almindelig Hasselurt]]). Linje 238: ==Æ== * Ægformet: Et blad, som har den bredeste del nærmest stilken (se f.eks. [[Vestamerikansk Balsampoppel]]). * [[Ærteblomst]]: En blomst (i [[Ærteblomst-familien]]), som har 3 frie og to sammenvoksede kronblade (se f.eks. [[Gul Fladbælg]]). ==Å== * [[Årsskud]]: Den skudtilvækst, der er dannet i den seneste vækstperiode (se f.eks. [[Grå-Pil]]).

Botaniske fagudtryk: Forskelle mellem versioner