Carl Joakim Brandt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 4:
Carl Joakim Brandt blev født i [[Nyborg]] den [[15. august]] [[1817]]. Hans forældre var købmanden Rasmus Peter Brandt, og den russiske [[vicekonsul]] Louise Esther (født Boesen).
 
Efter at have tilbragt flere år hos sin morfar, [[provst]]en J. F. Boesen, startede han på [[Nyborg Skole]], hvorfra han blev dimitteret i [[1835]]. På vej over [[Store Bælt]], mødte han [[Ludvig Nicolaus Helveg]], og med ham sluttede han et venskab, der satte frugt i et langt og betydningsfuldt samarbejde. Joakim Brandt valgte det [[teolog]]iske studium, og som [[student]] var han i nogle år [[huslærer]]. I [[1841]] blev han [[teologisk kandidat]].
 
To år senere blev han lærer ved [[Waisenhuset]]. Denne stilling havde han i 10 år. I [[1845]] ægtede han Dorothea Louise Elisabeth Henningsen, som var datter af en [[urtekræmmer]]. Samme år den [[5. oktober]], startede han sammen med sin [[svoger]] [[R.T. Fenger]], udgivelsen af ugebladet [[Dansk Kirketidende]], som han senere, med undtagelse af præstetiden på landet, udgav dels ene, og dels sammen med andre (foruden L.N. Helveg]], [[O.J. Sadolin]] og [[Fr. Nielsen]]).
 
I kandidatårene arbejdede han desuden med kirke- og litteraturhistoriske studier, og i [[1851]] foretog han med offentlig understøttelse en rejse til [[Stockholm]] og [[Upsala]] for at benytte de darværende gammeldanske håndskrifter. I [[1848]] var han medstifter af selskabet for [[Danmark]]s [[kirkehistorie]], af hvis bestyrelse han i mange år var medlem, og i 1853 deltog han i stiftelsen af den danske forening.