Greven af Monte Cristo: Forskelle mellem versioner

'''Greven af Monte-Cristo''' er en [[roman]] af [[Alexandre Dumas, den ældre|Alexandre Dumas d.Æ.]] fra [[1844]]. De fleste danske oversættelser kaldes:hedder ''Greven af Monte Christo''. Den regnes sammen medog [[De Tre Musketerer]] for at væreser Dumas' mest populære romanromaner.

Romanen blev offentliggjort første gang somvar avis[[føljeton]] i ''Le Journal des débats'' i 18 dele. De første afsnit kom fra [[28. august]] til [[26. november]] 1844, mens resten kom fra [[20. juni]] [[1845]] til [[15. januar]] [[1846]].

Handlingen udspiller sig i tiden efter den [[franske revolution]] og [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleons]] kejserdømme i årene [[1814]]-[[1838|38]]. Napoleons stjerne er dalet, og restaurationen undersker kongerneunder [[Ludvig 18. af Frankrig|Ludvig 18.]] og [[Karl 10. af Frankrig|Karl 10.]] finder sted. Så følger [[Julirevolutionen]] følger i [[1830]], hvor den såkaldte borgerkonge [[Ludvig-Filip af Frankrig|Ludvig-Filip]] kommer på den franske trone. Den historiske baggrund er et helt fundamentalt element i handlingen. Bogens temaer er bedrag, forræderi, kærlighed, retfærdighed og ikke mindst hævn.

Det er historien om en ung mand af beskeden herkomst, ''Edmond Dantès'', der som offer for et komplot uberettiget anklages for at være bonapartist og idømmes fængsel på ubestemt tid på øen [[If]]. Motiverne bag komplottet er misundelse og ærgerrighed. Efter 14 års indespærring i fængselsslottet lykkes det ham at undslippe ved hjælp af en italiensk medfange, ''abbed Faria'', at undslippe. Faria har i løbet af årene i fængslet oplært Edmond i at læse, skrive, regne, fægte osv, så han senere er i stand til at begå sig i de højere cirklersdet dannede selskab i [[Paris]]. Faria dør inden flugtforsøget, men afslører på sit dødsleje for Edmond, at han kender til en hemmelig skat gemt på øen Monte-Cristo. Edmond antager herefter identiteten ''Greve af Monte-Cristo'', og som en formuende mand vier han sit liv til en langsom og nidkær hævn over dem, der stod bag hans arrestation og dom.

Romanen blev skrevet og fik succes i løbet af årene 1844 - 48. I 1836 og 1840 havde to bonapartistiske statskupforsøg optaget sindene, og den senere kejser Napoleon III sad fængslet indtil 1846, hvor det lykkedes ham at flygte til England. Dumas' forhold til bonapartismen var præget af, at han var søn af den Generalgeneral Dumas, der var født som slave på St.Domingue, som blev en af revolutionens store helte, men som blev udstødt af hæren da kejserdømmet indførte nye racistiske love i 1802.

Alexandre Dumas har selv beskrevet romanens fødsel i en artikel han kaldte ''Greven af Monte-Cristo'sCristos fødselsattest'' <!-- Denne artikel er bl. a. udgivet som anneks i Pleiadeudgaven af romanen -->. Det fremgår at han i 1841 havde hyppig kontakt med Napoleon I's bror, Jerome, som da boede i Firenze. Dumas foretog endvidere en sejltur fra Livorno til øerne Elba og Monte-Cristo i selskab med Jeromes søn, prins Napoleon. Da Monte-Cristo øen var karantænepligtig gik de ikke i land, men Dumas insisterede på at sejle rundt om øen fordi han, som han sagde, agtede at skrive en roman inspireret af denne sejltur. Romanen skildrer jo en person som flygter fra en [[Livsvarigt fængsel|fængselsstraf på livstid]] og derefter dukker op i Paris som en uudgrundelig og magtfuld verdensmand. og detteDette forløb gentog sig et par år efter bogens offentliggørelse i virkelighedens verden med Napoleon III og Det andet Kejserdømme. I de begivenheder, der fældede borgerkongen Louis-Philippe og gjorde Louis-Napoleon til republikkens første folkevalgte presidentpræsident, var Dumas imidlertid ikke på den bonapartistiske side. Ved folkeafstemningen i 1848 stemte han på Cavaignac.

Romanen er filmatiseret utalligetalrige gange både til filmlærredet og til [[tv]]. Der findes udgaver, der holder sig nogenlunde tekstnært til romanen, mens andre tager sig mange friheder. [[Tv-serie]]n fra [[1980]], der varer 6seks timer, er den hidtil mest værktro.