Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau: Forskelle mellem versioner

Mirabeau var søn af Victor de Riquetti Marquis de Mirabeau. Som barn vakte han opsigt både ved sin store klogskab og ved at have etsit overmåde utiltalende udseende, især efter at han havde haft [[kopper]]. Forholdet mellem hans fader og moder var slet, og da faderen mente, at han slægtede moderen på, viste han ham kun ringe velvilje.

[[1772]] giftede han sig med en adelig dame. Han skaffede sig efterhånden ved sit uregelmæssige liv en stor gæld, og forholdet til faderen var meget spændt. [[1774]] blev han arresteret efter et sammenstød med en adelsmand arresteret; en tid lang levede han ret frit som fange, så han [[1775]] kunne skrive og få offentliggjort sin ''Essai sur le despotisme'', et kritisk skrift over det franske enevælde. Men det blev opdaget, at han var forfatteren, og behandlingen blev derefter strengere. [[1776]] flygtede han imidlertid sammen med en elskerinde, Madame Monnier.

Han opholdt sig nu en tid i udlandet og blev [[frimurer]]. [[1777]] fik man ham imidlertid atter arresteret og dømt for bortførelsen af Madame Monnier. Han sad derefter i [[Vincennes]]-fængselet, hvor han fordrev tiden med at oversætte græske og latinske værker og lignende. Desuden skrev han her en [[1782]] offentliggjort bog om ''[[Lettre de cachet|Les Lettres de cachet]]''. [[1780]] blev han fri; han opgav forbindelsen med Madame Monnier og blev [[1783]] skilt fra sin hustru. I de følgende år vedblev han at føre et yderst uregelmæssigt liv, samtidig med at han skrev en hel række pjecer om finansielle, politiske og andre spørgsmål; særlig begyndte han nu at angribe [[Jacques Necker|Neckers]] administration.

[[1786]] besøgte han [[Frederik 2. af Preussen]] i [[Berlin]] og modtogfik et meget fordelagtigt indtryk af ham. [[1788]] udgav han ''De la monarchie prussienne sous Frédéric le Grand'', et værk, der i høj grad forøgedehansforøgede hans anseelse. Derefter rettede han under debatten før valgene til rigsstænderne voldsomme angreb på adelen; selv valgtes han af tredjestand i [[Aix-en-Provence|Aix]].

[[13. juli]] døde så Mirabeaus fader, hvem han oftere havde forsonet sig med, men aldrig varig, og han hindredes derved i at deltage i [[Stormen på Bastillen]] dagen efter. Han var heller ikke til stede i Nationalforsamlingen, da denneden natten mellem [[4. august|4.]] og [[5. august]] erklærede alle privilegier ophævede, og han udtalte sig siden ret spottende om beslutningen.

Derimod var han medlem af og ordfører for det udvalg, der udarbejdede [[Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder|erklæringen om menneskerettighederne]]. Under forhandlingerne om den ny forfatning optrådte han som bestemt tilhænger af et [[parlamentarisme|parlamentarisk]], [[konstitutionelt monarki]], hvor folkerepræsentationens rettigheder sikredes, uden at kongemagten svækkedes alt for stærkt. Således forsvarede han forgæves det absolutte veto, som kongen var tildelt.

I forsamlingenForsamlingen begyndte man snart at frygte ham. og delvis som følge deraf vedtoges det, at medlemmerne ikke skulle kunne vælges til den kommende lovgivende forsamling; Mirabeau bekæmpede stærkt denne ikke særlig fornuftige bestemmelse. Allerede i slutningen af 1789 var han imidlertid trådt i forbindelse med [[Auguste Marie Raymond d'Arenberg|Grev de la Marck]] og gennem ham med kongefamilien, og forbindelsen blev siden stedse fastere. Han mødtes personlig med [[Marie Antoinette]], og han modtog anselige pengebeløb, som hans gæld og hans kostbare liv gjorde uundværlige for ham. Han beskyldtes da også flere gange af revolutionsmændene for forræderi, og hans popularitet formindskedes efterhånden.

Bevægelsen var stor ved efterretningen derom, og han blev begravet i Panthéon, som den første i en lang række af revolutionens "helgener". Senere, da man havde fået klarhed overDa hans forbindelse med hoffet afsløredes, fjernedes hans lig derfra [[1793]] for at give plads for [[Marat]]s.