Paris og London på vrangen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typo fixing, replaced: p.g.a. → pga.
Linje 1:
'''Paris og London på vrangen''' (originaltitel ''Down and Out in Paris and London'') fra [[1933]] er den engelske forfatter [[George Orwell|George Orwells]]s personlige beretning om sit liv som fattig i begge byer. Bogen begynder i [[Paris]]. hvor Orwell boede i to år, mens han forsøgte at tjene til dagen og vejen ved at give privatundervisning i engelsk og skrive artikler og anmeldelser til forskellige tidsskrifter. Han endte som ''plongeur'', dvs. opvasker og køkkenassistent, og tjente lige nok til at kunne få mad. To år senere flyttede Orwell til [[London]], hvor han ved siden af sit skriveri og undervisning arbejde som assistent i en boghandel – hvilket senere inspirerede han roman ''Keep the Aspidistra Flying''
 
I den senere bog ''The Road to Wigan Pier'' skriver Orwell, at ''Paris og London på vrangen'' til en vis grad også er fiktion – visse hændelser fandt ikke sted, og der er lavet om på kronologien for at gøre bogen mere læseværdig.
Linje 13:
Efter diverse prøvelser med arbejdsløshed og sult, begynder Orwell at arbejde mange timer om dagen som ''plongeur'' på "Hotel X", og han beskriver i 14. kapitel det hektiske og tilsyneladende kaotiske arbejde på hotellet. Han fortsætter med at fortælle om arbejderens tilværelse i Paris: arbejde og søvn, og så drikkeri lørdag aften og nat indtil tidligt søndag morgen – ''"det eneste, der gjorde livet værd at leve"'' for nogle af de ugifte mænd i bydelen. I 16. kapitel fortæller Orwell, at der fandt et mord sted uden for det hotel, hvor han boede, lige nedenfor vinduet. Han husker især, at han var tilbage i seng og sov tre minutter efter mordet. ''"Vi var arbejdere, og hvad mening var der i at spilde sin søvn på grund af et mord?"''
 
Orwell er igen uden penge, da han og Boris siger deres hoteljob op for at arbejde på en restaurant, hvor Boris er sikker på, at han kan få arbejde som tjener igen (hans tidligere arbejde var af lavere status). Men ''le patron'', en tidligere ''"oberst i den russiske hær"'', har iflg. Boris økonomiske vanskeligheder, og Orwell får ikke løn for ti dage og tilbringer natten på en bænk for at undgå at skulle konfronteres med sin værtinde p.g.apga. huslejen. ''"Det var meget ubehageligt – ryglænet skærer sig ind i ens ryg – og meget koldere end jeg havde ventet."''
 
På restauranten arbejder Orwell ''"sytten og en halv time næsten uden pause."'' Vi får at vide, at Boris arbejder endnu mere: ''"atten timer i døgnet alle ugens syv dage. En sådan arbejdstid er ikke usædvanlig i Paris, selvom den ikke er normal."'' Orwell er tilbage i rutinen igen, og han fortæller om hvordan han bogstaveligt skal kæmpe for en plads i metroen for at være i det ''"kolde, beskidte køkken"'' kl. syv om morgenen.