Wenzel Anton von Kaunitz: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Tidlige liv: rettelse af årstal |
m små- og katret |
||
Linje 1:
[[Fil:Jean-Etienne Liotard 12.jpg|thumb|Portræt af Wenzel Anton malet af [[Jean-Étienne Liotard]].]]'''Wenzel Anton, Prince af Kaunitz-Rietberg''' ([[2.
== Tidlige liv ==
Kaunitz blev født i [[Wien]] som søn af Maxmilian Ulrich Kaunitz og Marie Ernestine née von [[Ostfriesland]]-[[Rietberg]]. Familien Kounic er en gammel [[Bøhmen|bøhmisk]] adelsslægt fra regionen [[Mähren]]. Fra barnsben var Kaunitz udset til at skulle blive præst, men det ønskede han ikke selv. Han kom derfor i stedet til at studere jura i Wien, [[Leipzig]] og [[Leyden]]. I løbet af sin karrierer var han [[Maria Theresia af Østrig|Maria Theresias]] ambassadør i [[Torino]] (1741), siden blev han minister i [[De habsburgske Nedrelande]]s regering. Under fraværet af dennes hersker [[Karl 7. (Tysk-romerske rige)|Karl 7.]] og efter dennes guvernør og ærkehertuginde [[Maria Anna af Østrig]]s død, fungerede Kaunitz stort set som regeringsleder i perioden (oktober 1744 til juni 1746). I 1746 blev han tvunget til at forlade [[Bruxelles]] efter at rigets styrker blev slået af de franske styrker og han flyttede derfor med regeringen først til [[Antwerpen]] og senere til [[Aachen]], hvor han kom til at repræsentere det [[Tysk-romerske rige|Det tysk-romerske Rige]] ved Aachens kongres ved afslutningen af [[østrigske arvefølgekrig]] (1748). Han blev ligeledes ambassadør i [[Versailles]] fra 1750 til 1753, hvor han blandt andet spillede en væsentlig rolle i forbindelse med den senere [[Slægten Bourbon|Bourbon]]-[[Habsburg]] alliance. Kaunitz havde længe været en stærk modstander af den [[England|anglo]]-[[Østrig|østrigske]] alliance, der havde eksisteret siden 1731.
== Udenrigsminister ==
Linje 10:
Kaunitz grundlagde det østrigske [[Statsråd|''Staatsrat'']] i 1761, der skulle overvåge omstruktureringen af hæren under [[Leopold Josef, grev von Daun|Daun]], samt at arbejdede hen imod at lægge kirken ind under staten. Han var præget af [[Oplysningstiden]]s tanker og blandt hans mål var også bedre uddannelse af [[Almue|almuen]].
I 1764 fik Kaunitz titlen [[Reichsfürst]] (prins af det hellige romerske rige). Efter [[Syvårskrigen]], hvor manglen på en flåde, der viste Østrigs sårbarhed på havet, stod han bag oprettelsen af en lille østrigsk flåde, der skulle styrke tilstedeværelse i [[Middelhavet]], samt lægge grunden for fremtidens [[østrigsk-ungarske flåde]]. Selv om [Josef 2. (Tysk-romerske rige)|Joseph 2.]]'s generelt delte disse ideer, var hans reformer for hurtige og for grundige for Kaunitz, hvis indflydelse dog aftog lidt i løbet af Josephs regeringstid (1765-1790) og yderligere under de efterfølgende regenter Josephs bror [[Leopold 2. (Tysk-romerske rige)|Leopold 2.]] og [[Frans 2. (Tysk-romerske rige)|Frans 2.]]
Kaunitz døde i Wien og blev begravet i hans families hvælving under[[Johannes Døberen|Johannses Døberens]] kirke ved [[Slavkov u Brna]] kirkegård.
{{FD|1711|1794|Kaunitz, Wenzel Anton von}}
[[Kategori:
[[Kategori:
[[Kategori:Adel fra Østrig]]
[[Kategori:Udenrigsministre]]
| |||