Måne (nordisk gud): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m mindre ændringer |
mNo edit summary |
||
Linje 1:
[[Fil:Máni and Sól by Lorenz Frølich.jpg|thumb|250px|Billede af Måne og [[Sol (nordisk gudinde)|Sol]] af kunstneren [[Lorenz Frølich]] fra [[Ældre Edda|Den ældre Edda]]s Gudesange fra [[1895]].]]
'''Måne''' eller '''Máni'''. I [[nordisk mytologi]] skelnes mellem månen som kosmisk fænomen og som egentlig mytisk person. Ifølge [[Snorres Edda]] er personen Måne bror til [[Sol (nordisk gudinde)|Sol]] og begge er de børn af [[Mundilfare]].
Skabelsen af [[Månen|månen]] beskrives i [[Skabelsen (nordisk mytologi)|skabelsesberetningen]]. Denne fortæller, hvorledes alt startede. Før noget andet fandtes, var der mod nord det kolde [[Niflheim]] og mod syd det brændende varme [[Muspelheim]]. Mellem disse var en stor kløft, [[Ginnungagap]], hvori urjætten [[Ymer (nordisk mytologi)|Ymer]] blev dannet. Fra ham stammer alt liv i verden. De tre guder [[Odin (guddom)|Odin]], [[Vile]] og [[Ve]] dræbte Ymer og skabte af hans legeme selve verden: jord, bjerge, sand, have m.m. Hans hjerneskal satte de op som himmelhvælvingen over jorden og på denne kastede de gløder fra Muspelheim op som stjernerne. De to største stykker af Muspelheim fik særlige pladser som henholdsvis sol og
Den mytiske person Måne var søn af manden Mudilfare, der fik Måne og hans søster. Han syntes, at de var så smukke, at han kaldte pigen for [[Sol (nordisk mytologi)|Sol]] og drengen for [[Måne (nordisk mytologi)|Måne]]. Guderne så dette og mente, at det var praleri og udtryk for hovmod, hvorfor de som straf kastede Sol og Måne op i to vogne, der trak månen og solen over himmelen, så de kunne styre hestene, der var spændt for vognene.
| |||