Tolv Imamer: Forskelle mellem versioner

'''De Tolv Imamer''' er, i [[Shiisme|shia-islams]] tolver-gren (''ithnaithnā-‘ashariyyahʿashariyyah''), en betegnelse for de tolv spirituelle og politiske efterfølgere af [[Muhammed|Profeten Muhammed]]. [[Shiisme|Shiiter]] tror generelt på, at imamerne var de retmæssige efterfølgere af [[Muhammed|Profeten Muhammed]]. Ifølge [[Shiisme|shia-islam]] blev dette bestemt af [[Gud]] selv, og også forudsagt flere gange af [[Muhammed]] inden hans død. Imamerne anses her for at være ufejlbarlige (''masummaʿsūm'') og for at være vogtere af religionen [[islam]]. Desuden tror [[Shiisme|shiiter]] også på at imamerne kender til den indre mening (''batin[[Batin (Islam)|bātin]]'') af [[Koranen]].

Den første imam, Imam [[Ali|Imām ʿAlī]], som også kaldes De Troendes Leder (''amiramīr al-mu'minīnmuʿminīn''), var [[Muhammed|profeten]]s fætter og gift med profetens eneste datter [[Fatima al-Zahra|Fātima al-Zahrāʾ]], fra hans første og mest elskede kone, [[Khadidjah|KhadijahKhadījah]]. Profeten ville ikke gifte sin datter væk, selvom mange af [[Muhammed]]sMuhammeds følgesvende ([[Sahaba|''sahabasahāba'']]) ønskede at gifte sig med hende. Dette skyldtes profetens udsagn om, at han afventede Guds valg i alt hvad han foretog sig, da det ikke var noget, han selv kunne bestemme (''wa ma yantuqu aan al hawa in huwa wahyon yoha''). Ifølge [[Shiisme|shia-islam]] var det netop [[Gud]]sGuds ønske, at [[Muhammed]]sMuhammeds datter skulle gifte sig med [[Ali]]ʿAlī og derved bane vejen for lederskabet (''imāmah'') igennem De Tolv Imamer.

| [[Abu Bakr|Abū Bakr]] (632-34)<br/>[[Umar ibn al-Khattab|ʿUmar]] (634-44)<br/>[[Uthman ibn Affan|ʿUthmān]] (644-56)<br/>'''[[Ali|Ham selv]] (656-661)'''

| [[Muawiya 1.|Muʿāwiya I]] (661-80)

| [[Muawiya 1.|Muʿāwiya I]] (661-80)

| [[Muhammad al-Taqi|'''Muhammad al-TāqīTaqī''']]

| [[Ali al-Naqi|'''ʿAlī al-NāqīNaqī''']]