Versionen fra 24. jul. 2010, 13:39 redigér Zorrobot (diskussion \| bidrag) 54.372 edits m robot Tilføjer: sv:Thomas Madsen-Mygdal ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. aug. 2010, 16:30 redigér fjern redigering Amkaa (diskussion \| bidrag) 6.436 edits Storkors ridder samt spt Gå til næste forskel →
Linje 18: == Baggrund == Thomas Madsen-Mygdal var søn af en radikal politiker, landstingsmanden [[N.P. Madsen-Mygdal]]. Han fik uddannelse som skolelærer [[1896]], var på landbrugsskole [[1899]]-[[1900]] og blev senere landbrugskandidat i [[1902]]. Han var konsulent i planteavl under Foreningen af jydske Landboforeninger. Fra [[1908]] til [[1920]] var han forstander for [[Dalum Landbrugsskole]] ved [[Odense]]. Han kom med i ledelsen af en lang række landbrugsorganisationer,. ~~blev~~Han ~~i [[1918]]~~var formand for De Danske Landboforeninger i 1918-1920 og i ~~[[1919]]~~1924-1926. ~~blev~~I 1918 tog han ~~præsident~~initiativ ~~for~~til at oprette [[Landbrugsrådet]], ~~der~~hvor ~~året før~~han var ~~oprettet~~ledende påpræsident ~~hans initiativ~~1919-1920. ~~Denne post bestred han frem til [[1933]].~~ == Politisk karriere == Han var ind til [[Første Verdenskrig]] aktiv inden for [[Det Radikale Venstre]], men gik i vrede over indenrigsminister [[Ove Rode]]s erhvervsregulerende politik over til [[Venstre]]. Han var tilhænger af en [[liberalisme\|liberalistisk]] politik, hvor hovedsigtet måtte være at fremme nationens bærende erhverv, nemlig landbruget~~. Han var landbrugsminister 1920 til [[1924]] i [[Niels Neergaard]]s regering og medlem af [[Landstinget]] 1920-25~~. Han var landbrugsminister fra den 5. maj 1920 til [[1924]] i [[Niels Neergaard]]s [[Ministeriet Neergaard II\|anden]] og [[Ministeriet Neergaard III\|tredje]] regering. Tre måneder efter sin ministerudvævnelse blev han medlem af [[Landstinget]], hvor han sad fra 10. august 1920 til den 28. februar 1925. Han var folketingsmand fra 2. december 1926 til 5. august 1933. Desuden var han landsformand for Venstre fra 1929 til 1941. Thomas Madsen-Mygdal er i eftertiden mest kendt for at have sagt de bevingede ord ''Lad falde hvad ej kan stå'', der opsummerede hans liberalistiske indstilling. Ved folketingsvalget i 1926 opnåede Venstre sammen med [[De Konservative]] flertal i ~~tinget~~Folketinget, og Madsen-Mygdal dannede en Venstre-mindretalsregering. Politikken stod på sociale nedskæringer, og regeringen blev i høj grad lagt for had i oppositionen. De Konservative var utilfredse med skyggetilværelsen som støtteparti og var også imod regeringens forsvarspolitik, og i [[1929]] bragte de regeringen i mindretal ved at undlade at stemme for [[Finansloven]]. Efter det påfølgende folketingsvalg begyndte den lange socialdemokratisk-radikale regeringsperiode. Landbrugets helt dominerende position i dansk erhvervsliv var ved at være slut, og Madsen-Mygdal opnåede aldrig mere væsentlig politisk indflydelse. Under [[2. verdenskrig]] blev Madsen-Mygdal mere og mere bekymret for situationen, for han frygtede [[Sovjetunionen]] og [[kommunist]]iske tilstande i Danmark. Derfor gik han af påsom Venstres ~~landsråd~~landsformand i 1941, da han gav udtryk for en velvillig indstilling til Tyskland.▼ Han blev ridder af [[Dannebrogordenen]] i 1919. . Få dage før [[Folketingsvalg 21. september 1920\|folketingsvalget]] i september 1920 fik han kommandørkorset af 2. grad. I 1929 blev han Storkorsridder. ▲Efter det påfølgende folketingsvalg begyndte den lange socialdemokratisk-radikale regeringsperiode. Landbrugets helt dominerende position i dansk erhvervsliv var ved at være slut, og Madsen-Mygdal opnåede aldrig mere væsentlig politisk indflydelse. Under [[2. verdenskrig]] blev Madsen-Mygdal mere og mere bekymret for situationen, for han frygtede [[Sovjetunionen]] og [[kommunist]]iske tilstande i Danmark. Derfor gik han af på Venstres landsråd i 1941, da han gav udtryk for en velvillig indstilling til Tyskland. ~~Han var Storkorsridder af [[Dannebrogordenen]].~~ Han blev gift [[15. november]] [[1907]] med Marie M.-M. == Trivia ==

Thomas Madsen-Mygdal: Forskelle mellem versioner