Aser: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Link
m WikiCleaner 0.99 - Ekstern link uden beskrivelse (Fundet af WP:WPCW)
Linje 30:
Det tilsvarende ord i [[oldengelsk]] var ''ōs'' (plural. ''ês''), som kun er bevaret som forled i personnavne og i den genitive flertalsform ''ēsa'' (''ēsa gescot'' og ''ylfa gescot,'' ''jaculum divorum et geniorum'' "Asers skud og alfers skud" (jf. [[hekseskud]]).
 
I [[Grimm]]s ''[[Deutsches Wörterbuch]]'' optræder ordet ''Ans'' (plural ''Ens'') som et navneord, der oversættes med de [[latin]]ske begreber ''tignum, jugum'' ("stav, åg"). Det forekommer i bayerske og tyrolske dialekter, hvor det betyder tøndestave. Ifølge Grimm er dette ord beslægtet med det [[gotisk (sprog)|gotisk]]e ord ''ans'', som betyder "stråle" og oldnordisk ''ás'' i betydningen "stang, stråle, bjergkæde" ([[Ås (geologi)|ås]]). Grimm mener derudover at ordet etymologisk er identisk med oldnordisk ''áss'' i betydningen "gud".<ref>Som beskrevet i ''[[Deutsche Mythologie]]'': ''Whether because the mighty gods were thought of as joist, rafter and ceiling of the sky, or that the notions of jugum and mountain-ridge were associated with them, for âs is especially used of ''jugum terræ'', mountain-ridge.'' kap. 2[http://www.northvegr.org/lore/grimmst/002_04.php kap 2]</ref> Han rekonstruerede den oldhøjtyske form ''*ans'', plural. ''*anseis, *ensî''. I sin oversættelse af Yngre edda til amerikansk (1897) konstaterer [[Rasmus B. Anderson]] følgende: "I denne […] betydning, var guderne universets søjler'',<ref>[http://www.gutenberg.org/etext/18947 Rasmus B. Anderson; "The Younger Edda"]; ''in this […] sense, the gods are the pillars of the universe''</ref> ''samt at betydningen bjergkæde kan sammenlignes med [[Strabo]]s omtale af ''Aspargum'' i [[Kaukasus]], som således måske kan oversættes med ''Asborg eller asernes borg'').<ref>med tilføjelsen: ''by those who look for historical fact in mythological tales''. </ref> [[Jordanes]] omtaler [[goter]]nes guder under navnet ''anses''.<ref>"Tum Gothi, magna potiti per loca victoria, jam proceres suos quasi qui fortuna vincebant, non puros homines, sed semideos, id est anses vocavere.'' (kap. 13)</ref>
 
Grimm bemærker også den store lighed med det [[etruskisk]]e navn for deres guder, ''æsares'' eller ''æsi'', som bliver nævnt af både [[Sveton]] og [[Hesychius]]. Han noterer på den baggrund, at forestillingen om en gruppe på tolv overnaturlige væsner, tæt forbundne, var fremtrædende i [[etruskisk religion]], i lighed med [[Græsk religion|græsk]] og [[romersk religion|romersk]]. Han sammenlignede den med det romerske begreb ''[[fasces]]'' og ''[[dii consentes]]'', som han mente atter kunne genfindes i udtrykket ''höpt'', ''bönd'' og "bond" om aserne i edda.