Johannes Hage (godsejer): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
udvidet fra WikiFredensborg |
udvidet |
||
Linje 1:
[[Fil:Johannes_Hage.jpg|thumb|200px|Johannes Hage]]
'''Johannes Hage''' ([[26. maj]] [[1842]] i [[Emdrup]] – [[14. januar]] [[1923]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|johanneshage}}</ref>) var en dansk politiker, [[godsejer]], teglværksejer og museumsstifter. Selv kaldte han sig med sin typiske underdrivelse af egen person for landmand.
Han var bror til [[Alfred Hage]] og søn af politikeren og
Johannes Hage deltog i den [[2. slesvigske krig]], hvor han blev såret under tilbagetrækningen fra [[Als]]. Under samme krig mistede han en bror ved [[Dybbøl]], men fastholdt hele livet, at krigen aldrig skulle have været indledt og derfor heller ikke en sag at gå tilbage til. Da [[Sønderjylland]] i [[1920]] blev [[Genforeningen i 1920|stemt tilbage]] til Danmark, argumenterede han mod at kræve mere tilbage af
Var sagen derimod vigtig, gik han gerne selv i krig livet igennem og meldte sig til krigstjeneste for [[Fremmedlegionen]], da [[Kreta]] søgte løsrivelse fra [[Tyrkiet]] i 1896-97. I krig nåede han dog ikke, eftersom den græske hær allerede var faldet fra hinanden, da han nåede frem, men han arbejdede gennem en livsalder for trængte folk, herunder armenierne, makedonerne og siden også boerne. I [[1914]] var han atter parat til at melde sig som soldat; men familien talte ham fra det, idet han i mellemtiden var blevet 72 år.
Hage overtog [[Nivågård]] og [[Nivaagaards Teglværk]] efter faderens død 1872. Han var [[MF|folketingsmand]] for [[Fredensborgkredsen]] [[1876]]-[[1901]] og medlem af [[Frederiksborg amt]]sråd 1879-1907.
Han stiftede danmarks første [[sygekasse]], og oprettede oprettede ''Nivaagaards Hospital for Kroniske Syge i Frederiksborg Amt'', der i dag hedder Johannes Hages Hus og er et socialpsykiatisk bosted. Hospitalet var beregnet til mennesker, der ikke længere kunne klare det daglige arbejde. Ordet hospital var ikke oprindeligt synonymt med sygehus, men det var et sted, hvor man tog sig af både gamle og syge, og mennesker der ikke længere kunne klare sig selv.
| |||