Versionen fra 23. apr. 2010, 13:02 redigér Christian75 (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 18.625 edits m Flertydige WL: Borris → Borris (by) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 9. aug. 2010, 14:03 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot:Fjern skarp parentes omkring et http-link uden beskrivelse i en ref; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Billede~~Fil:Blaagaards Seminarium.jpg\|thumb\|300px\|Blaagaard Seminarium kort efter 1863. De nuværende bygninger i Mørkhøj huser i alt 4 fusionerede seminarier]] '''Lærerseminarium''' eller ''seminarium'' var en [[uddannelse]]sanstalt for [[lærer]]e navnlig til [[folkeskole]]n, men også andre [[skole]]former under gymnasialt niveau (dvs. 1.-10. klasse), privatskoler, ungdomsskoler og voksenundervisning med undervisning frem til [[folkeskolens Afgangsprøve]]r og [[folkeskolens 10. klasseprøve]]. == Oprindelse == I oldtiden blev ordet brugt om uddannelsesanstalter af enhver art. I sin nuværende betydning møder vi det hos [[August Hermann Francke]], der 1695 i [[Halle]] oprettede et ''seminarium praeceptorum'', der uddannede lærere til [[vajsenhus]]et og hans andre skoler. Til Danmark nåede tanken om en særlig læreruddannelse i 1760'erne, da konsistorialråd [[Balthasar Petersen]] i [[Tønder]] begyndte at uddanne lærere ([[Tønder Seminarium]]). Linje 9: Fastere form fik seminariet i [[Kiel]] i [[Holsten]], der frem til 1864 hørte til Danmark. Det åbnede i 1781 efter [[filantropist]]ernes mønster; men oprettelsen af seminarier i kongeriget nord for [[Kongeå]]en falder i de store reformers tid i sidste tiår af det 18. århundrede. == Start i Danmark == Kong [[Christian 6.]] havde udstedt forordningen om skoler på landet 23. januar 1739; men de tilsigtede bestræbelser blev til noget lidet, da man ikke var i stand til at påvise, hvor de nødvendige penge skulle tages fra, og alt blev ved det gamle; men da kronprins [[Frederik 6.\|Frederik]] i 1784 kom i spidsen for regeringen, og bondestandens oplysning kom til at ligge ham på sinde, foranledigede han i 1789 nedsat en kommission, der skulle fremkomme med forslag om en forbedring af landets folkeskolevæsen. En af de opgaver, kommissionen straks stillede sig, var at arbejde for en ordnet læreruddannelse, og dette arbejde resulterede i oprettelsen af det første seminarium i kongeriget på [[Blågård]]. Seminariet åbnedes 14. marts 1791 under kommissionens ledelse med J.Chr.G. Clausen som førstelærer og H.V. Riber som andenlærer. Man havde oprindelig tænkt, at der skulle optages 2–300 elever, men tallet dalede snart til 40. I 1809 flyttede seminariet til [[Jonstrup (Værløse og Ballerup sogn)\|Jonstrup]] og kom til at hedde [[Jonstrup Seminarium]]. == Udbygning == Det næste seminarium i rækken oprettedes i [[1794]] på [[Brahetrolleborg]] af den stærkt skoleinteresserede greve [[Johan Ludvig Reventlow]]. Det var indrettet på at optage 32 elever. Undervisningstiden skulle være fireårig og fagene de samme som på Blågård. Professor [[J.F. Oest]] blev forstander. Skønt man gjorde alt for at bringe noget fortrinligt ud af Brahetrolleborg Seminarium, måtte virksomheden dog standse i [[1826]] på grund af økonomiske vanskeligheder, men måske især fordi [[oplysningstiden]]s idealer blegnede i det ny århundrede. Linje 46: [[Ribe Seminarium]] blev oprettet i [[1899]] som fællesseminarium, og det blev [[statsseminarium]] i 1918. [[Haslev Seminarium]] blev oprettet som privatseminarium i 1905 og dimitterede de første færdiguddannede lærere i 1909). Hjørring Privatseminarium dimitterede første gang i 1909 og sidste gang i 1917), men sidenhen er der på stedet kommet et andet [[Hjørring Seminarium]]. == Særlige kulturforhold == Helt op til midten af 1900-tallet havde man separat undervisning af mænd og kvinder på de fleste seminarier, og lærerinder fik en væsentligt ringere løn end lærere for det samme arbejde frem til slutningen af 1960'erne. Linje 62: == 1950 – 1979 == I 1954 blev en ny læreruddannelseslov vedtaget af [[Folketinget]]. Undervisningsminister Julius Bomholt betegnede den som et frihedsbrev til seminarierne. Der var kun prøver i få fag, og der var gode muligheder for [[pædagogisk]] nytænkning.<ref>Jf. Tage Kampmann. I Læreruddannelse (1978), s. 11f</ref> Vedtagelsen af ny [[folkeskolelov]] i 1958 var den formelle begrundelse for at nedsætte et reformudvalg. En ny lov blev dog først vedtaget med virkning for året [[1966]]. Fra 1962 – 1966 kunne seminarierne i vid udstrækning eksperimentere med fagenes antal og placering, hvilket skabte inspiration for den endelige lovtekst. I starten af periden var der en udbredt lærermangel, som gjorde det nemt at skaffe sig et job som lærer, ofte før uddannelsen var afsluttet. Loven af 1966 udgjorde især en udvikling i en mere boglig retning, bl.a. ved at udvide [linjefag]et til 2, der afvikledes over et 3 – årigt forløb.<ref>Kampmann (1978), s. 16ff</ref> Optagelsen af studerende nåede sit højeste i 1973, hvilket makerede afslutningen på 20 års uafbrudt vækst ved seminarierne. .Da disse var stærkest udbyggede i 1970'erne, foregik læreruddannelsen ved 29 selvstændige institutioner. == Afvikling == === 1980’erne === Ved nedlæggelser og sammenlægninger i 1982 og 1989 blev af antallet af seminarier reduceret til 18. Nedlæggelserne satte dybe spor i lokalpolitikken og i [[Herning Kommune]] kostede nedlæggelsen af seminariet den siddende borgmester posten. Nedlæggelserne skyldtes især frygt for ledighed blandt lærere i folkeskolen, idet en række prognoser om lærerarbejdsmarkedet forudså denne udvikling. Dette førte til et fald i ansøgertallet, som var meget lav i midten af 1980’erne <ref>[http://vtu.dk/filer/publikationer/2008/overordnede-rammer-udvikling-supplerende-laereruddannelser/html/kap02.htm]</ref> Nedlæggelserne af institutioner kunne ikke alene afbøde virkningen af den faldende søgning, hvorfor [[Undervisningsministeriet]], der på dette tidspunkt styrede seminarierne gennem bevillinger til holddannelse, tillod færre studerende på det enkelte hold.<ref>[http://pub.uvm.dk/2001/taxameter/3.htm#3.2]</ref>. Desuden blev der givet mulighed for at gennemføre kurser i efter – og videreuddannelse, hvilket medvirkede til, at fyringstruede seminarielærere i nogen grad fastholdt tilknytningen til ansættelsesstedet.<ref>Jf. bl.a Johan Klinge Sørensen: Som jeg husker det. I Kalejdoskop (2009)</ref> === 1990´erne === I [[1991]] vedtog Folketinget en ny [[lov (jura)\|lov]] om uddannelse af lærere til folkeskolen, som blot var en justering af principperne i den eksisterende lov fra [[1966]] <ref>http://pub.uvm.dk/2000/ur/10.htm/</ref>. Samme år blev nye budgetprincipper vedtaget, således at den enkelte institution havde større råderum over sin økonomi, og i 1994 blev [[taxameterstyringen]] indført. I dette budgetsystem er bevillingerne afhængige at institutionernes [[STÅ]] (studenterårsværk), således at alle økonomiske dispositioner inden for bevillingen er overladt til den enkelte institution <ref>[http://pub.uvm.dk/2001/taxameter/4.htm ]</ref>. Seminarierne var nu overladt til markedskræfterne, som skulle vise sig at være gunstige i slutningen af 1990’erne, hvor antallet af kvalificerede ansøgere steg markant.<ref>Se tabel over optagne ansøgere.</ref> Den politiske opmærksomhed om uddannelsen udmøntede sig nu i en ny lov, som blev vedtaget i 1997 med virkning fra 1998. Hovedindholdet var en afskaffelse af de [[almendannende]] fag, en styrkelse af praktikken og [[linjefag]]ene og indførelsen af en afsluttende [[Bachelor]] – opgave.<ref>[http://pub.uvm.dk/2000/ur/10.htm]</ref> === Siden årtusindeskiftet === Linje 86: Allerede i 2003 afgav Evalueringsinstituttet en rapport, der bl.a. konkluderede, at den vigende søgning skyldtes de øgede arbejdsbyrder, som den nye læreruddannelse havde pådraget de studerende.<ref>Se fx EVA (2003), s. 28</ref>. Andre analyser kædede den faldende interesse for at uddanne sig til lærer sammen med de små årgange eller med lærerarbejdets faldende status i befolkningen.<ref>Dette er både [[Danmarks Lærerforening]]’ s og Friskolernes forklaring [http://www.fsl.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/Foreningen/Repraesentantskabet/Mundtligberetning2007.pdf]</ref> I en redegørelse til [[Folketinget]] fra marts 2004 understregede [[undervisningsminister]] [[Ulla Tørnæs]] et behov for en ændring af uddannelsen, bl.a. ved at overveje en styrkelse af [[Danskfaget\|dansk]] og [[matematik]] og reduktion i antallet af linjefag, som den enkelte studerende kunne vælge. Dette blev grundlaget for en ny lov, som den nye undervisningsminister, [[Bertel Haarder]] fik vedtaget i Folketinget i [[2006]] <ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25113 LOV nr 579 af 09/06/2006]</ref> Kort efter vedtagelsen af den nye lov blev det samtidig besluttet, at CVU’erne skulle afvikles og overføres til 8 nye [[professionshøjskole]]r == De nye læreruddannelsessteder == [[~~Image~~Fil:Holbæk Seminarium.JPG\|300px\|thumb\|Holbæk Seminarium, som er truet af lukning]] Siden 2007 er læreruddannelsen placeret ved de 8 [[professionshøjskole]]r. Den er nu defineret som en [[Bachelor#Professionsbachelor\|professsionsbacheloruddannelse]] under [[MVU]]. Samtidig er den fysiske placering af læreruddannelsen i Danmark officielt ændret til ''læreruddannelsessted''er. Institutionerne er administreret af professionshøjskolernes [[bestyrelse]]r og en central administration. [[Læreruddannelsessteder]]ne fremgår af [[Undervisningsministeriet]]s portal .<ref>[http://www.emu.dk/sem/generelt/seminarier/index.html]</ref> Udmeldinger fra slutningen af 2009 går ud på, at læreruddannelsesstederne i [[Skårup]] og [[Haslev]] nedlægges.[[Holbæk]] Seminarium blev i [[2008]] nedlagt af bestyrelsen for UC Sjælland, men efter [[Regionsråd]]ets mellemkomst er denne beslutning indtil videre omgjort. Et nyt læreruddannelsessted er oprettet i Campus [[Roskilde]].<ref>[http://www.ucsj.dk/content/dk/uddannelse/larer/roskilde Jf]</ref> [[Nørre Nissum]] og [[Skive]] skulle efter planerne være fusioneret i Holstebro senest i [[2012]], men massive protester fra [[lokalsamfund]]ene bevirkede, at bestyrelsen for [[VIA]] University College på et møde den [[1. februar]] [[2010]] besluttede, at de to uddannelsessteder kan fortsætte, hvis de lever op til en række fastsatte [[kvalitet]]skarv. <ref> Jf.''Vestjyske seminarier redeet på målstregen'', i: Seminariebladet nr. 1, feb. 2010, s. 39 (Tillæg til Magisterbladet nr. 04, 26. februar 2010</ref>. I januar 2010 er planlægningsforudsætningen, at de 8 professionshøjskoler fremover vil udbyde læreruddannelsen på 18 forskellige lokaliteter. <ref> Nogle bevarer stadig navnet ''seminarium'', men alle er formelt et læreruddannelsessted under en Professionshøjskole.</ref> == Oversigt over seminarier 1981 == * [[Blågård Seminarium]] (Fusioneret med [[KDAS]] under [[UCC]] i 2008) * [[Esbjerg Seminarium]] (Sammenlagt med Ribe i Ribe 1989) * [[Gedved Statsseminarium]] (Nedlagt 1982) * [[Jelling Seminarium]] * [[Haderslev Seminarium]] * [[Frederiksberg Seminarium]] * [[Haslev Seminarium]] (Besluttet at skulle sammenlægges med Holbæk Seminarium med ny beliggenhed i [[Roskilde]]) * [[Hellerup Seminarium]] (Sammenlagt med Frederiksberg på Frederiksberg 1982) * [[Herning Seminarium]] (Nedlagt 1989) * [[Hjørring Seminarium]] * [[Holbæk Seminarium]] (Sammenlægning med Haslev Seminarium i Roskilde besluttet, men endnu ikke gennemført) * [[Jonstrup Seminarium]] (Fusioneret med Blågård Seminarium og flyttet til dettes lokaler i 1989) * [[Kolding Seminarium]] (Nedlagt 1989) * [[Marselisborg Seminarium]] (Flyttet til Århus Seminariums lokaler 1989 under fællesbetegnelsen ÅDAS) * [[Københavns Dag- og Aftenseminarium]] (Fusioneret med Blågård Seminarium i dettes lokaler under UCC 2008) * [[Nørre Nissum Seminarium]] * [[N. Zahles Seminarium]] * [[Odense Seminarium]] * [[Ranum Seminarium]] (Nedlagt 1982) * [[Ribe Seminarium]] * [[Statsseminariet på Emdrupborg]] (Lagt ind under Blågård Seminarium 1982) * [[Silkeborg Seminarium]] * [[Skive Seminarium]] * [[Skårup Seminarium]] (Det er besluttet, at de studerende skal overflyttes til Odense i 2010) * [[Tønder Seminarium]] (Nedlagt 1989) * [[Th. Langs Seminarium]] (Sammenlagt med Silkeborg Seminarium 1982) * [[Vordingborg Seminarium]] * [[Århus Seminarium]] (Fra 1989 [[Århus Dag- og Aftenseminarium]] (ÅDAS)) * [[Aalborg Seminarium]] <ref>De nedlagte seminarier havde generelt en afviklingsperiode på op til 4 år, mens fusionerne generelt trådte i kraft med virkning fra det følgende undervisningsår.</ref> Samt efter særlig lovgivning: [[Det Nødvendige Seminarium]], [[Tvind]] (Frataget statsstøtten 1989) == Optagelse == Optagelsen af nye studerende ved seminarierne har udviklet sig således: Linje 140: * 1985 1508 * 1990 1713 * 1995 3801 * 2000 4280 * 2002 4538 * 2004 4174 * 2006 3534 * 2008 2645 <ref>[http://pub.uvm.dk/2001/gennem/6.htm Tallene er baseret på oplysninger fra Den koordinerede tilmelding samt]</ref> == Litteratur == * Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2003): Læreruddannelsen (www.eva.dk) * Kunzendorf, Karin & Sven Fenger (Red.) (2009): KDAS retro – og prospektivt, Kalejdoskop. * Temanummer af Pædagogik (1978) Læreruddannelse, Gjellerup * Dansk Læreruddannelse 1791-1991, redigeret af Erik Nørr og Vagn Skovgaard-Petersen: ''1:'' - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder. Odense 2005. ISBN 87-7838-929-1 ''2:'' Kun spiren frisk og grøn. Læreruddannelse 1945-1991. Odense 1991. ISBN 87-7492-824-4 Linje 158: * Uddannelseshistorie. Årbøger fra Selskabet for Dansk Skolehistorie. ISSN 0107-1661 == Eksterne henvisninger == * [http://www.emu.dk/sem/generelt/seminarier/index.html Oversigt] over de ''læreruddannelsessteder'' der siden 2007 har afløst de tidligere lærerseminarier == Kilder == Et væsentligt bidrag til skolens og seminariets historie skyldes den frederiksbergske skoledirektør [[Joakim Larsen]], der har skrevet »Bidrag til den danske Folkeskoles Historie«, I (1536-1784), II (1784—1818) og III (1818—98) samt Fr. Thomassen, »Fortegnelse over Dansk pædagogisk Litteratur«, s. 104—108. Diverse skolehistoriske indledningsafsnit findes i det biografiske firebindsværk ''Dansk Skole-Stat'' under redaktion af professor N.A. Larsen, Arthur Jensens Forlag, København 1933-34, herunder: »Seminarierne« af skolekonsulent F.C. Kaalund-Jørgensen (bind 1, side 105-127).

Lærerseminarium: Forskelle mellem versioner