Højesteret: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Diagram over appelmuligheder
Ks (diskussion | bidrag)
ændrer tekst omkring ankegrunde
Linje 6:
Eftersom retten er en appelinstans behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en [[landsret]] eller [[Sø- og Handelsretten]]. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst ved lov, garanterer [[Grundloven|grundoven]], at tvangsopløsningen kan prøves direkte af Højesteret. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kan afgørelsen ikke appelleres til Højesteret, med mindre den appellerende søger om og efterfølgende modtager en [[tredjeinstansbevilling]]. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af et det uafhængige organ [[Procesbevillingsnævnet]] ud fra en vurdering af sagens principielle betydning.
 
I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesger. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til spørgsmålbedømmelsen omaf beviserne i sagen, hvorvidtmen denkan anklagedealene ertage skyldig;stilling mentil rettensagsbehandling kan(formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen lempeaf straffenlovgivningen.
 
==Historie og bygning==
Højesteret blev oprettet af [[Frederik III]] i [[1661]]. Bygningen er opført af [[Thorvald Jørgensen]] med genbrug af bygningsdele fra det foregående Christiansborg Slot.