Forskel mellem versioner af "Højesteret"

69 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
ændrer tekst omkring ankegrunde
(Diagram over appelmuligheder)
(ændrer tekst omkring ankegrunde)
Eftersom retten er en appelinstans behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en [[landsret]] eller [[Sø- og Handelsretten]]. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst ved lov, garanterer [[Grundloven|grundoven]], at tvangsopløsningen kan prøves direkte af Højesteret. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kan afgørelsen ikke appelleres til Højesteret, med mindre den appellerende søger om og efterfølgende modtager en [[tredjeinstansbevilling]]. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af et det uafhængige organ [[Procesbevillingsnævnet]] ud fra en vurdering af sagens principielle betydning.
 
I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesger. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til spørgsmålbedømmelsen omaf beviserne i sagen, hvorvidtmen denkan anklagedealene ertage skyldig;stilling mentil rettensagsbehandling kan(formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen lempeaf straffenlovgivningen.
 
==Historie og bygning==
Højesteret blev oprettet af [[Frederik III]] i [[1661]]. Bygningen er opført af [[Thorvald Jørgensen]] med genbrug af bygningsdele fra det foregående Christiansborg Slot.
531

redigeringer