Daa: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
JIDE (diskussion | bidrag)
m præcisering til, sidste adelsmand af slægten Daa.
JIDE (diskussion | bidrag)
Irrelevant benævning, ingen forbindelse
Linje 3:
 
== Våbenskjold ==
Slægten førte etSlægtens [[våbenskjold]] medhar en skråtstående, rød, tretindet mur i et blåt felt. På hjelmen er to af rødt og blåt delte vesselhorn.
 
== Historie ==
[[Fil:Gregers Daas gravmaegle.jpg|250px|thumb|Gregers Daas gravmæle i [[Viborg Domkirke]].]]
]]Adelsslægten Daa forekommer fra midten af [[14. århundrede]] og delte sig i [[15. århundrede]] i en [[sjælland]]sk og en [[fyn]]sk linje. Slægtens mest kendte er den rige rigsadmiral [[Claus Daa (1579-1641)|Claus Daa]] til [[Ravnstrup]], [[Borreby]] m.m. (1579-1641), der deltog med hæder som rytterofficer i [[Kalmarkrigen]] og [[1625]] blev medlem af [[rigsråd]]et. [[1630]] udnævntes han til rigsadmiral og førte en flåde mod [[Hamburg]], dog ikke til kong [[Christian 4.]]s tilfredshed. Året efter var han kongens udsending til [[Haag]] og blev [[1633]] ridder. Hans ældste søn, [[Oluf Daa]] til [[Holmegård]] (f. 1606), ligesom faderen en ivrig talsmand for adelens rettigheder, blev [[1648]] kong [[Frederik 3.]]s [[rentemester]] og var nøje knyttet til [[Corfitz Ulfeldt]], hvorfor han efter dennes fald [[1651]] mistede sit embede og i nogle år måtte opholde sig i udlandet, hvorfra han tilskrev kongen et trusselsbrev. En yngre søn af Claus Daa, [[Valdemar Daa]] til [[Borreby]] og [[Bonderup]] (1616-1691), var en ivrig [[alkymi]]st og kom ved sit guldmageri i stor armod. Oluf Daas søn, [[Claus Daa (1640-1678)|Claus Daa]] til Daasborg, blev [[1678]] myrdet af en af sin hustrus, [[Sophie Amalie Lindenov]]s elskere (hun fik [[1681]] Daasborg ophøjet til [[Baroniet Lindenborg]]. Valdemar Daas søn, [[oberst]] [[Gregers Daa]] til [[Hald]] (1658-1712), der [[1694]] blev gift med baronesse Jeanne Marie Rüse, faldt som fører af det danske rytteri i [[Slaget ved Gadebusch]] [[20. december]] [[1712]]. Gregers Daa var sidste adelsmand af slægten Daa.
 
Af andre bekendte mænd af denne æt kan nævnes: [[Oluf Daa (biskop)|Oluf Daa]], død 1461 som biskop i [[Roskilde]], hvor han 1452 stiftede de 12 apostles alter i [[Roskilde Domkirke]] med betydeligt jordegods. [[Herluf Trolle Daa]] til [[Snedinge]] (1565-1630) og [[Jørgen Daa]] (død 1619) var begge admiraler under [[Kalmarkrigen]]; den sidstnævnte udmærkede sig [[1611]] ved at erobre 7 svenske skibe ved [[Elfsborg]], hvorfor han forlenedes med [[Holbæk Slot]].
Linje 14:
Gregers Daa var gift med baronesse Jeanne Marie Rüse, men fik med Sidsel Lauritsdatter sønnen Gregers Gregersen Daae ([[1711]]–[[1765]]), fra hvem den nulevende borgerlige slægt stammer. Daae er den gængse stavemåde for denne slægt.<ref>http://www.fredskild.net/genealogy.html</ref><ref>http://ole-munk.dk/phpgedview/individual.php?pid=I1565&ged=mikkel_lille.GED</ref><ref>http://www.wium.net/phpgedview/indilist.php?view=preview&alpha=D&surname_sublist=no&ged=wium-loyborg.GED</ref>
 
== Nulevende norsk borgerlig slægt ==
I Norge findes en slægt med navnet Daae, der har produceret adskillige præster og embedsmænd. Slægten kan med sikkerhed føres tilbage til Jonas Edvardsen Daae (død 1688), købmand i [[Trondheim]]. Hans søn, sognepræst i [[Vik]], provst Anders Daae (1680–1763), gift med Birgitta Munthe (1686-1770), blev stamfader til en af Vestlandets største embedsmandsslægter. Han var far til [[magister]] Ludvig Daae (1723–1786), sognepræst i [[Lindås]], som havde fem sønner, som alle blev uddannet til præsteværdigheden. Fra disse nedstammer flere grene af slægten.
 
Anders Daae (1758–1816), provst og sognepræst i [[Leikanger]], var farfar til brødrene direktør ved Botsfengselet, kriminologen [[Anders Daae]] (1838–1910) og tolddirektør i [[Kina]], Iver Munthe Daae (1845–1924). Førstnævnte var far til sanitetsgeneral [[Hans Daae]] (1865–1926).
 
Johan Christopher Haar Daae (1759–1827), sognepræst i [[Veøy]], var far til [[kaptajn]] Ludvig Daae (1792–1879), som købte storgården Solnør i [[Skodje]]. Han var far til ejer av Solnør, toldkasserer, statsråd og politiker [[Ludvig Daae (1829-1893)|Ludvig Daae]] (1829–1893), som var far til ejer af Solnør, lensmand Johan Christopher Daae (1861–1912), hvis søstersøns efterkommere fremdeles ejer Solnør.
 
Iver Munthe Daae (1771–1849), provst og sognepræst i [[Fana]], var far til stiftsprovst i [[Bjørgvin Stift|Bergen]], stortingsmand [[Claus Daae|Claus Nils Holtzrod Daae]] (1806–1896) og sognepræst i [[Bø]], Jens Kobro Daae (1811–1897). Sidstnævntes søn var lægen Anders Daae (1852–1924).
 
Ludvig Daae (1774–1843), sognepræst i [[Gloppen]], var farfar til historikeren, [[professor]] [[Ludvig Daae (1834-1910)|Ludvig Ludvigsen Daae]] (1834–1910).
 
Christen Daae (1776–1854), ligesom faren sognepræst i Lindås, var far til politikeren og historikeren, professor [[Ludvig Kristensen Daa]] (1809–1877).
 
== Noter ==
Line 32 ⟶ 20:
== Eksterne henvisninger ==
*[http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Daa/Daa.htm Stamtræ]
*[http://www.snl.no/Daae Opslaget "Daae" i Store norske leksikon]
*[http://home.online.no/~asnekkev/fam00118.htm Norsk side om slægten]
*[http://www.tjukkband.no/daae/ Norsk side om slægten]
 
{{salmonsens}}
Line 43 ⟶ 28:
[[Kategori:Efternavne]]
[[Kategori:Slægten Daa| ]]
[[Kategori:Slægter fra Norge]]
 
[[sv:Daa]]