Narsarsuaq Lufthavn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 49:
Narsarsuaq var placeret lige midt mellem det [[amerikanske kontinent]] og den amerikanske base i [[Island]]. Tusindvis af militærfly på vej fra USA og [[Canada]] til krigsskuepladserne i [[Europa (verdensdel)|Europa]] mellemlandede derfor i Narsarsuaq for at tanke. Basen blev også i mindre grad brugt til bekæmpelse af [[Tyskland|tyske]] [[ubåd]]e i [[Nordatlanten]].
Efter freden i Europa den [[8. maj]] [[1945]] gik strømmen af fly den anden vej mod krigsskuepladserne i [[Stillehavet]]. Under [[Koreakrigen]] fra [[1951]] - [[1954|54]] oplevede Narsarsuaq en opblomstring, hvor store dele af basen blev renoveret. Netop Koreakrigen har givet anledning til historier om, at tusindvis af soldater - såret i Koreakrigen - i hemlighed skulle være fragtet til basens med henblik på lægehjælp. Såvel basens daværende amerikanske øverstbefalende samt den danske forbindelsesofficer kaptajn Kirkegaard har kategorisk afvist alle sådanne historier. Basen havde een ambulance og 250 sengepladser på hospitalet, som i forvejen skulle servicere basens cirka 3.000 menige soldater og cirka 200 officere med familier.
I sommeren og efteråret [[1958]] forlod amerikanerne basen på grund af omprioriteringer og basens faldende strategiske betydning. [[Thule Air Base]] i det nordligste Grønland havde nu større strategisk betydning. I [[1959]] forliste skibet ''[[M/S Hans Hedtoft|Hans Hedtoft]]'' syd for [[Kap Farvel]], og samtlige ombordværende omkom. Det blev derfor besluttet at genåbne Narsarsuaq som civil lufthavn og base for [[isrekognosceringstjenesten]].
I basens storhedsperiode 1951-1958 var den danske stat repæsenteret ved kaptajn Karl Kristian Kirkegaard, som virkede under titlen
Der har været påstande om at lufthavnen i Narsarsuaq er blevet anvendt af [[CIA]] fly på hemmelige hemmelige missioner, blandt andet under transporter af fanger til og fra hemmelige [[fængsel|fængsler]]. Den danske regering har afvist ethvert kendskab til noget sådant, ligesom regeringen har afvist en uvildig undersøgelse. En [[DR]]-dokumentar har forsøgt at påvise, at CIA har anvendt dækselskaber og i strid med konventionerne har udnyttet såvel dansk som grønlandsk luftrum ligesom de i utallige tilfælde har tanket op i lufthavnen i Narsarsuaq med CIA-fly under dække af, at det skulle være private fly, uden samtidig at kunne dokumentere, at dansk territorium eller luftrum har været brugt som en del af fangetransportprogrammet. Den danske regering nægter fortsat at foretage en uvildig undersøgelse af CIAs luftbårne aktiviteter gennem dansk og grønlandsk luftrum.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/01/30/050608.htm DR-Dokumentar 30.januar 2008: CIA-fly mellemlandede i Grønland]</ref>
| |||