Versionen fra 26. jul. 2010, 20:11 redigér PHansen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 15.941 edits Opretter fra den norske no:Unionen i Atrecht --- en overenskomst mellem De Sydlige Nederlande 6. jan. 1579 hvor de tilsiger loyalitet over for den spanske konge Filip II		Versionen fra 14. aug. 2010, 04:18 redigér fjern redigering Xqbot (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 137.067 edits m robot Ændrer: hu:Arrasi unió; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: {{eftersyn\|}} [[Fil:1579 Union of Utrecht no.svg\|thumb\|325px\|right\|De to unioner fra begyndelsen af 1579<br /> <span style="background-color:yellow;border:0px solid black;color:solid black">       </span>  [[6. januar\|  6. januar]] : ''Arrasunionen'' ([[nederlandsk\|nl]]: "Unie van Atrecht")<br /><span style="background-color:cyan;border:0px solid black;color:solid black">       </span>  [[23. januar]] : ''[[Utrechtunionen]]'' ([[nederlandsk\|nl]]: "Unie van Utrecht") ]] '''Arrasunionen'''  ('''Unionen i Arras''', '''Unionen i Atrecht'''; [[nederlandsk\|nl]]: ''Unie van Atrecht'') var en unionsoverenskomst mellem [[De Sydlige Nederlande]]: grevskabet [[Grevskabet Hainaut\|Hainaut]], [[Artois]], [[Lille]], [[Douai]] og [[Orchies]] som blev underskrevet [[6. januar]], [[1579]]. I denne overenskomst erklærede de loyalitet over for den spanske konge [[Filip 2. af Spanien\|Filip II]] og [[Don Juan de Austria]] som var hans stedfortræder. I dag ligger Artois i Frankrig, Lille delvis i Frankrig; Hainaut ligger i [[Belgien]] og i de franske departementer [[Oise]] og [[Nord (département)\|Nord]]. Andre regioner, som var for unionen, men som ikke underskrev aftalen, var grevskabet [[Grevskabet Namur\|Namur]] og hertugdømmerne [[Hertugdømmet Luxembourg\|Luxembourg]] og [[Hertugdømmet Limburg\|Limburg]]. Dette sidste har intet at gøre med dagens [[Limburg (belgisk provins)\|belgiske]] provins, og en begrænset tilknytning til den [[Limburg (nederlandsk provins)\|nederlandske]] provins. I 16. århundrede lå belgisk Limburg under [[Fyrstbispedømmet Liége]], mens det historiske område Limburg kun var en mindre del af dagens nederlandske Limburg. Hertugen af [[Parma]], [[Alessandro Farnese af Parma og Piacenza\|Alexander Farnese]], begyndte sin kamp mod separatisterne (medlemmer af ''[[Utrechtunionen]]'' "Unie van Utrecht") i dette område. I [[Vallonien]] lå desuden også to calvinistiske "[[enklave]]r", [[Tournai]] og [[Valenciennes]], som måtte overvindes inden området kunne lægges helt under spansk kontrol. I aftalen var følgende punkter nedfældet: * Ingen udenlandske tropper skulle have garnisoner i området. * [[Statsråd]]et skulle sættes op på samme måde som på [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)\|Karl VVs]]s tid. * To tredjedele af statsrådets medlemmer skulle bestå af repræsentanter fra alle medlemsstaterne. * Alle privileger, som områderne havde før [[firsårskrigen]]s begyndelse, skulle genindføres. * [[Katolicisme]]n var den eneste religion. Enhver anden religion (for eksempel [[calvinisme]]n) skulle afskaffes. Det sidste punkt gjorde det umuligt for de nordlige Nederlande at undertegne overenskomsten. Disse områder var først og fremmest under indflydelse af [[protestantisme]]n (calvinisme), og deres modreaktion var at indgå ''[[Utrechtunionen]]'' [[23. januar]] [[1579]]. == Se også == * [[Skabelon:Nederlandenes historie\|Nederlandenes historie]], skema == Litteratur == * Michael North: ''Geschichte der Niederlande''. München ²2003 (Beck’sche Reihe) ISBN 3-406-41878-3 [[Kategori:Belgiens historie]] Linje 32: [[es:Unión de Arras]] [[fr:Union d'Arras]] [[hu:Arrasi ~~Unió~~unió]] [[it:Unione di Arras]] [[nl:Unie van Atrecht]]

Arrasunionen: Forskelle mellem versioner