Den anden engelsk-hollandske krig 1664-67: Forskelle mellem versioner

Pres var der dog også på den engelske side. [[Storbranden i London|"Den store brand]]", som ødelagde store dele af [[London]] 2.-5. september 1666, krigens store byrder og manglen på klare sejre, kombineret med udbredt sult i England, gjorde situationen vanskelig. Et folkeligt [[oprør]] truede - og da det i juni 1667 lykkedes hollænderne at gennemføre et dristigt togt på engelsk jord, søgte man en fredelig løsning på konflikten. En mindre hollandsk styrke var blevet landsat og havde erobret et fort ved [[Themsen]], hvilket gav den mulighed for at angribe den engelske flåde for anker; 15 engelske orlogsfartøjer gik tabt.

 

Freden ved Breda blev indgået den [[31. juli]] [[1667]] og gav begge sider ret til at beholde de koloniale besiddelser, de havde erobret. For briternes vedkommende inkluderede det fx New York og for hollænderne [[Surinam]] i [[Sydamerika|Syd-Amerika]]. Hollænderne fik desuden handelsmæssige indrømmelser, hvilket betød, at de i realiteten vandt en taktisk sejr. Men stillingen mellem de to store sø-magter var ikke afgørende ændret, og der skulle to yderligere krige til for at afklare stillingen.