Cherokee: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Kendte cherokeserledere: Tilføjet Nacy Ward
m WikiCleaner 0.99 - Ekstern link uden beskrivelse (Fundet af WP:WPCW)
Linje 117:
Splittelsen førte stammen til randen af borgerkrig, og til sidst gik det også galt. Ridgeisternes leder, Major Ridge, hans søn ''John Ridge'', og hans nevø ''Elias Boudinot'' (der havde været redaktør af avisen Cherokee Phoenix) blev myrdet af rossister den [[22. juni]] 1839. (Officielt blev de henrettet for [[forræderi]], men "henrettelsen" skete uden forudgående officiel retssag. Major Ridge blev skudt under en rejse, Boudinot blev skudt ned på åben gade og John Ridge blev trukket ud af sit hus og stukket ned med 43 knivstik.) Af ridgeisterne ledere overlevede kun en anden af Major Ridge's nevøer, Stand Watie. Herefter uddøde ridgeisterne efterhånden som parti, men det gamle nag blev ikke glemt. Og der var fortsat splittelse i stammen, der stadig var opdelt i de vestlige cherokesere, der kom fra Arkansas, og de østlige cherokesere, der kom fra stammens gamle områder. De vestlige cherokesere insisterede på at håndhæve de gamle traditioner, og nægtede at anerkende overhøvdingen, retssystemet og de nedskrevne love. Modsat insisterede de østlige cherokesere på at genindføre det system, de have etableret i det oprindelige område. Selv om han ikke fik accept fra de vestlige cherokesere, dannede John Ross en ny regering, og det førte til en cherokesisk borgerkrig, som varede i ikke mindre end 6 år. Først da USA's kongres truede med at dele stammen op i to selvstændige stammer, ophørte borgerkrigen, og de to fraktioner sluttede sig sammen og dannede "''Cherokee Nation"'' i [[1846]]. Samme år anerkendte USA's regering stammen under dette navn, og underskrev en traktat med den samlede stamme.
 
Perioden frem til den [[amerikanske borgerkrig]] var i forhold til de seneste mange år en fremgangsrig periode for cherokeserne. Allerede i [[1844]] havde man åbnet stammens nye højesteretsbygning og samme år begyndte man at udgive ''Cherokee Advocate'', den første avis i indianerterrioriet. Cherokserne lagde sig langt hen ad vejen efter de hvides levevis, og stammen blev kontrolleret af en rig overklasse, der blandt andet ejede slaver (i 1824 havde cherokeserne 1277 negerslaver[<ref>http://www.slaveryinamerica.org/history/hs_es_indians_slavery.htm]</ref>). Hovedparten af cherokeserne hørte selvfølgelig ikke til overklassen, og ejede ikke slaver, så da borgerkrigen brød ud, var de fleste ret ligeglade, og mente, at det var "de hvides krig". Den slaveejende overklasse havde dog sympati for [[sydstaterne]], og det gjaldt også overhøvding John Ross, som dog var klar over, at det, kunne medføre stor splittelse i stammen, hvis han tog parti, og det ønskede han at undgå. I august [[1861]] valgte cherokeserne dog at løsrive sig fra USA, og underskrev i stedet en traktat med [[Amerikas Konfødererede Stater]]
(''Confederate States of America'', CSA).
 
Linje 202:
* [http://www.cviog.uga.edu/Projects/gainfo/chtreaty.htm Traktattekster for traktater mellem USA og cherokeserne] {{en sprog}}
* [http://www.untothesehills.com/ Friluftsspillet Unto These Hills ] {{en sprog}}
 
== Noter ==
{{reflist}}
 
{{lovende}}