Folkebog: Forskelle mellem versioner

Bøgerne med kvindelig hovedperson og af mere erotisk art tilhører især det 17. århundrede: ''Den skønne Magellone'' ([[1690]]), ''Den taalmodige Helena'' ([[1677]]), ''Euriolus og Lucretia'' ([[1668]]). Fra [[latin]] oversatte og behandlede et par boglærde mænd de klassiske emner i middelalderlig behandling: ''Alexander Magnus'' ([[1623]]) og ''Den trojanske Krig'' ([[1630]]); de mere for almuen skrivende lærde gengav belærende digterværker som ''Syv vise Mestere'' ([[1602]]). Alle disse bøger var dog ikke slet og ret almuelæsning; de læstes lige fra adelen og nedefter. Hele den litteratur, som Danmark kun så sparsomt havde tilegnet sig i middelalderen, blev ved bogtrykningens hjælp erhvervet. Danmark oplevede nu et stykke forsømt middelalder: det fantastisk-broget-barbariske. Og i nøje tilslutning dertil en tilegnelse af samtidens tyske åndsliv: ''Dr. Faust'' ([[1588]]) og ''[[Till Uglspil|Uglspil]]'' (før [[1571]]).