Rosamond: Forskelle mellem versioner

'''Rosamond''' (også: '''Rosamund''', '''Rosamunda''', '''Rosemunda''') (''roz'umund'') (født ca. [[540]], død august [[572]]) var en germansk prinsesse og langobardernes dronning fra [[568]] til [[572]]. Hun var datter af [[Kunimond]], kongen af den germanske stamme [[gepiderne]], og konehustru til [[Alboin]] konge af [[langobarder]]ne. Navnet Rosamond (ROH-za-mund) er af gammel germansk oprindelse, og betyder "hestebeskytter".

Ifølge [[Paulus Diaconus]] havde Alboin set den smukke Rosamond efter eten gæstevisit hos Kunimond, og fik snart en ubændig lyst til at besidde hende. Kunimond afslog Alboins tilnærmelser, men Alboin allierede sig med [[avar]]eneerne, og sammen besejrede de Kunimond i ved slaget ved Asfeld i [[552]], og Alboin tog Rosamond til kone. Det var en gammel langobardisk tradition at drikke fraaf hovedskallen affra besejrede fjender, og efter sejren lavede Alboin en forgyldt drikkeskål af Kunimonds hovedskal.

I [[586]] opfordrede den [[Østromerske Kejserdømme|romerske]] general [[Narses]], Alboin til at underlægge sig [[Italien]]. Hvilket han i en række kampagner delvist havde held til. Under en festligholdelse foraf en af hans sejre, tvang Alboin sin kone Rosamond til at drikke vin fra den kop, han havde fået udformet af hendes fars hovedskal. ''"Din vilje ske"'' udbrød hun og svor, at denne fornærmelse kun kunne vaskes væk med Alboins blod. Hjulpet af ''Helmichis'', sin elsker og kongens våbenbærer samt den langobardiske prins ''Peredeus'' som hun havde forført og derefter afpresset, fik Rosamond sin mand Alboin hugget ned efter et drikkegilde.

Rosamond havde taget [[Alsvinda]], Alboins datter med hans forrige kone Klotsuinda, med til Ravenna. Efter Rosamonds død blev Alsvinda, og lombarderne krigsbytte sendt til den romerske kejser [[Tiberios Konstantinos|Tiberius]] i [[Konstantinopel]]. Alsvindas videre skæbnes kendes ikke.

Rosamonds historie er nedskrevet af den langobardiske historiker [[Paulus Diaconus]] ([[720]]-[[799]]) i hans værk [[Historia gentis Langobardorum|Langobardernes historie]]. Efterfølgende er detden også blevet gjort til emne for to tragedier; [[Algernon Charles Swinburne|Swinburnes]] ''Rosamund, Queen of the Lombards'' ([[1899]]) og [[Vittorio Alfieri|Alfieris]] ''Rosamunda''. Desuden er hendes liv gendigtet i ''Rosmunda e Alboino'', en italiensk film fra 1962.