Versionen fra 25. aug. 2010, 15:39 redigér Raats~dawiki (diskussion \| bidrag) 32 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. aug. 2010, 15:40 redigér fjern redigering Raats~dawiki (diskussion \| bidrag) 32 edits mNo edit summary Gå til næste forskel →
Linje 4: I Frederiksberg boede blandt andet hofstatens personale. I synsvidde af slottet opstod i 1600-tallet en række avlsbygninger såsom det gottorpske posthus og den gottorpske vandmølle (fra 1594) med højvandsmærker i granitsoklen. Gadenavne som Herrestald (''Herrenstall'') eller Gammel Have (''Alter Garten'') minder endnu i dag om slottets daværende ridestald og køkkenhave. Trefoldighedskirken i Frederiksberg blev ~~allerede~~ bygget i årene 1650 til 1651. Den enskibede munkestenkirke er endnu i dag midtpunkt for hele bydelen. I 1658 blev Frederiksbergs skydeselskab oprettet. Skydeselskabet eksisterer den dag i dag. To år senere blev [[Prinsens Palæ (Slesvig)\|Prinsens Palæ]] oprettet. Overfor Prinsens Palæ befinder sig den såkaldte Günderoth Gård fra omkring 1640, som fungerede som hertugens gæstehus. Ifølge overleveringen var gården tænkt som sæde for det persiske gesandtskab. I dag huser bygningen Slesvigs bymuseum. 1711 blev Frederiksberg endelig sammen med bydelen Lolfod indlemmet i det nu kombinerede købstad Slesvig. I 1712 bestod byelen af i alt 281 bygninger. 1816 blev [[Sønderjylland]]s første [[sparekasse]] oprettet i Frederiksberg. I nutidens Frederiksberg befinder sig blandt andet Slesvigs banegård og Slesvig-Holstens højesteret, som i daglig tale blev kaldt den Røde Elefant. Af danske institutioner i bydelen kan nævnes Bustrupdam Børnehave, Gottorp Skolen og Frederiksberg Menighedsal.

Frederiksberg (Slesvig): Forskelle mellem versioner