Wessex: Forskelle mellem versioner

'''Wessex''' var et af de syv store [[angelsakserne|angelsaksiske]] kongedømmer ([[Heptarkiet]]) i [[middelalderen]]s [[England]]. Det havde sit navn fra vestsakserne, og lå i det sydlige og sydvestlige England. Det eksisterede fra det [[6. århundrede]] til dannelsen af den engelske nation i det [[9. århundrede]], og fortsatte som [[jarl (titel)|jarldømme]] til [[1066]].

Fra omkring [[829]] overtog Wessex rollen som det dominerende angelsaksiske rige fra [[Mercia]], og det er [[Alfred den Store]] (død [[899]]), som regnes som den første konge af et forenet England. I [[927]] sluttede [[Athelstan af England]] med at bruge titlen konge af Wessex, og der blev i stedet udnævnt en jarl.

Det gamle kongehus i Wessex brugte kun [[personnavn]]e, som begyndte med [[bogstav]]et C. Den ældste kendte konge er ''Cerdic'', som døde i [[551]], fulgt avaf ''Cynric, Ceawlin, Ceolric, Ceolwulf'' og ''Cynegisl'', som regerede fra [[611]] til [[641]] og havde datteren ''Cyneberga'' og sønnerne ''Cwichelm, Coenwealh'' og ''Centwine''. Dette fortsatte til [[802]], da en ny slægt kom på tronen. De havde navnnavne, som begyndte med en [[vokal (sprog)|vokal]]: ''Ecgbeort, Æthelwulf, Æthelbeald, Æthelbeorth'', afsluttet med ''Eadweard'' (= [[Edvard Bekenderen]]). Denne skikkenskik deltes af [[Uppsala]]-kongenekongerne, som alle havde navnnavne, somder startetbegyndte med vokaler: [[Erik]], [[Olav]], [[Anund]] og [[Emund]]. <ref>Kristian Hald: ''Personnavne i Danmark - oldtiden'' (s. 16), Dansk historisk fællesforenings håndbøger, København 1974.</ref>

Til forskel forfra flere andre angelsaksiske kongedømmer, er Wessex ikke bevaret som et administrativt område i nutidens England. Efter at den sidste jarl i middelalderen, [[Harold Godvinson]], døde i [[slaget ved Hastings]], blev titlen ikke brugt før i [[1999]], da [[Edward, jarl af Wessex|prins Edward]] blev udnævnt til [[jarl af Wessex]] og ''viscount'', i forbindelse med, at han giftede sig med [[Sophie af Wessex|Sophie Rhys-Jones]].