Anden franske republik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
udvider fra Salmonsens |
m ret |
||
Linje 57:
'''Den anden (franske) republik''' (på fransk: ''La Seconde République'') betegner det politiske system, der indførtes i [[Frankrig]] efter [[Februarrevolutionen (Frankrig)|Revolutionen i 1848]]. Republikens første og eneste præsident, [[Napoleon 3.|Louis-Napoléon Bonaparte]], blev udråbt kejser i [[1852]].
[[4. november]] [[1848]] gaves den ny forfatning
Ved præsidentvalget optrådte [[Napoleon 3.|Ludvig Napoleon]]. [[1846]] var denne flygtet, 1848 kom han til Frankrig og valgtes til nationalforsamlingen, men afslog forsigtig valget. Nu samlede han ikke blot bonapartisterne, men også monarkisterne, og endelig gav de radikale og socialister ham deres stemmer som folkets repræsentant for at undgå [[Louis-Eugène Cavaignac]]s diktatoriske magt. [[10. november]] valgtes Napoleon med 5434226 stemmer, Cavaignac fik 1448107, [[Ledru Rollin]] 370119. Den [[20. november]] overtog Napoleon præsidentværdigheden og dannede nu et ministerium Odillon Barrot, der i forståelse med nationalforsamlingen optrådte ret konservativt.
Maj [[1849]] afløstes denne af en lovgivende forsamling: 450 monarkister af forskellig slags, 100 moderate republikanere og 200 radikale og socialister under Ledru Rollin. Efter monarkisternes ønske havde Napoleon hjulpet Paven mod republikanerne i [[Rom]], men ved [[Garibaldi]]s modstand trak kampen her ud, og [[12. juni]] foreslog Ledru Rollin at anklage præsidenten derfor. Det forkastedes, og næste dag rejstes en opstand i Paris, efter hvis underkuelse Ledru Rollin flygtede. Kort efter faldt Rom. Presseforholdene ordnedes efter opløsningen 1848 nærmest i overensstemmelse med Septemberlovene [[1835]]; men da nu faren for de radikale syntes ovre, svækkedes enigheden i det af legitimister, orléanister og bonapartister bestående flertal, og forholdet mellem forsamlingen og Napoleon blev dårligt.
Line 75 ⟶ 74:
[[20. december]] godkendtes grundsætningerne for en ny forfatning med 7439216 stemmer mod 647737, og [[14. januar]] [[1852]] udstedtes den ny forfatning. En præsident, valgt på 10 år, fik den udøvende magt og blev ansvarlig. Den lovgivende forsamling valgtes for 6 år ved almindelig valgret; denne stemte om lovene og budgettet med ja eller nej, den kunne kun vedtage ændringer med samtykke af et conseil d'état, udnævnt af præsidenten. Forsamlingens præsident valgtes af Napoleon; han besørgede et uddrag af forhandlingerne offentliggjort. Desuden fandtes et senat, valgt af præsidenten. Det var en forfatning i den gamle, [[napoleon]]ske ånd, mere demokratisk, mindre liberal end de monarkiske forfatninger. Februar 1852 bandtes pressen ved kaution, afgifter og straffe omtrent så hårdt som ved censur.
Ved valgene til en lovgivende forsamling fik denne ved hjælp af de "officielle Kandidaturer" et rent bonapartistisk præg. I løbet af sommeren forberedtes på store rejser [[Andet Franske Kejserdømme|Kejserdømmet]], i Bordeaux udtalte Napoleon ligefrem,: "l'empire c'est la paix" ("Kejserdømmet er freden"), en adressebevægelse derfor sattes i scene, og [[7. november]] lod man
senatet vedtage det arvelige kejserdømme, hvilket derpå billigedes med 7482863 stemmer mod 238582, mens forfatningen i øvrigt bevaredes.
| |||