Undergrund: Forskelle mellem versioner

'''Undergrunden''' betegner i [[geologi]]en lagetaflejringerne ([[bjergart]]erne) umiddelbart under dende øversteøvre deljordlag bestående af landskabet, hvor løse materialer som [[muld]], [[ler]], [[sand]] og [[tørv]] etc. findes. Disse materialer stammer typisk fra [[kvartær]]tiden.

Undergrunden udgøres af aflejringer ældre end kvartær. Der er mange varierende aldre repræsenteret. På [[Bornholm]] består undergrunden mest af [[granit]] og [[gnejs]] med aldre omkring 1,45 milliarder år. Granit og gnejs er [[krystal]]linske bjergarter dannet ved [[smeltning]] og [[metamorfose]] ved høj temperatur. På disse hviler [[Phanerozoikum|fanerozoiske]] bjergarter, som næsten alle er [[sediment]]er. DeDet ældste har[[Phanerozoikum]] med aldre op til ca. 540-545542 millioner år. Granit og gnejs er [[krystal]]linskerepræsenteret bjergarteri dannetDanmarks ved [[smeltning]] og [[metamorfose]]undergrund. ved høj temperatur. I [[Danmark]] hviler yngre bjergarter på ældre i fravær af voldsomme [[tektonik|tektoniske]] kræfter.

Den krystalliske, allernederste del af undergrunden betegnes [[grundfjeld]] (engelsk: [[:en:basement|basement]]). IGranitisk/gnejsisk Sydsverigegrundfjeld findes i kontinenter i hele verden, hvorfor grundfjeld også omtales som ([[Skånekontinentskorpe]],. I [[Blekinge]], og [[Småland]], [[Halland]]) er grundfjeldet samtidig med eller nogle hundrede millioner år ældre end det bornholmske, i [[Skåne]] noget yngre. KunI Sydsverige udgør grundfjeldsbjergarter næsten hele undergrunden, men i Skåne og på Bornholm overlejres grundfjeldet af større mængder af fanerozoiske aflejringer lige som på Bornholm. Det øvrige Danmarks undergrund består hovedsagelig af km-tykke pakker af sedimenter med mange aldre repræsenteret, men grundfjeldet ligger i dybet og nås i enkelte boringer.

De bedst kendte undergrundsbjergarter er de, der er nærmest jordoverfladen. Flere af disse bjergarter er kun nødtørftigt dækket af kvartære aflejringer og træder stedvis frem, f.eks. på kyster ([[Stevns Klint]]), i skrænter langs vandløb ([[LæsøLæså]], [[Bornholm]]), og på Bornholm og i Skåne i højtliggende partier ([[Hammeren]], og [[Kullen]]).

Et kort over Danmarks undergrund viser bjergarterne umiddelbart under det ældste kvartær. På undergrundskortet ses det, at bjergarteraflejringerne bliver yngre og yngre jo længere, man går mod sydvest. Selvom hovedparten af aflejringerne er [[sediment]]er, indgår [[Vulkanvulkan]]ske aflejringer ([[aske]] og [[lava]]) indgår i undergrunden i begrænset mængde. IPå Mors, i Skånelandene og på Bornholm træderer vulkanske delag fremblottede.