Antikvar: Forskelle mellem versioner

'''Antikvar''' er et ord, der historisk har antaget forskellige betydninger. Romerne brugte i [[antikken]] betegnelsen ''antiquarius'' om den, der yndede forældede udtryk ([[arkaisk|arkaismer]]),. iI [[middelalder]]en brugtes ordet om afskrivere af gamle bøger, mens det fra [[renæssance]]n blev brugt om en lærd, der beskæftigede sig med antikviteter eller oldsager, specielt gamle kunstværker. På dette tidspunktDer var der intet skel mellem [[historiker]]e og [[arkæolog]]er, såog detordet fungerede også som en betegnelse for en bestemt slags historikere.

Man kan i den tidligt moderne periode skelne mellem lærde antikvarer, der dyrker detailstudier og har et bredt interessefelt med fokus på [[antikken]] eller tilsvarende perioder i deres nationers historie, og moralsk orienterede historikere, der lægger vægt på [[retorik]] og den politiske [[historie]]. Antikvarisme er derfor for senere tiders historikere og arkæologer blevet lidt af et skældsord, da den betragtes som overdrevent fokuseret på (ofte ligegyldige) detaljer og besat af alt gammelt, blot fordi det er gammelt.

Blandt [[Danmark|danske]] antikvarer kan nævneser [[Ole Worm]] i kraft af sinehans studier af [[rune]]r og [[Bertel Bartholin]], der var kongelig antikvar, ''Antiqvarius regius'', og beskrev den antikke rejsekappes udseende i afhandlingen ''Commentarius de pænula'' ([[1655]]).

''Jeg sagde ham, at de handlede i Almindelighed om lærde og vigtige Materier, især saadanne, som angik Sæderne, Sproget og Klædedragten hos to gamle Nationer, der i forrige Tider havde fornemmelig blomstret i Europa. Jeg forsikkrede ham, at jeg selv i tre meget lærde Disputatser havde sagt alt, hvad der kunde siges om disse to gamle Nationers Tøfler.''

Der ligger heri en slet skjult hentydning til [[Otto Sperling]]s afhandling om grækernes og romernes fodbeklædning, ''Diatribe de crepidis veterum vulgo Pantoffein dictis'' ([[1698]]). Potuanerne hos Holberg bryder ud i latter efter at have hørt om emnerne for disputatser i Niels Klims verden, hvilketog det må tages som et udtryk for Holbergs egen holdning til den type emner. Holberg hentyder også til Sperlings afhandling i digtet ''Democritus og Heraclitus'' fra ''Fire Skiemte-Digte'' ([[1722]]).

Heller ikke studiet af den [[Norden|nordiske]] oldtid fandt Holberg nyttig.: I ''Moralske Tanker'' ([[1744]]) skriver han således i libr. III, epigramm. 91:

Samme sted kritiseres også det spekulative præg hos antikvarerne:

Senere blev antikvarismen kritiseret af [[Tyskland|tyskeren]] [[Friedrich Nietzsche]] i bogen ''Historiens nytte'' ([[1874]]), hvorhvori han skelner mellem et monumentalt, et antikvarisk og et kritisk historiesyn. Det antikvariske havde for Nietzsche sin nytte, men kunne udvikle sig til ''en blind samlemani, en rastløs skraben sammen af alt, der engang har været til'' (kapitel tre).