Oberkommando der Wehrmacht: Forskelle mellem versioner

'''''Oberkommando der Wehrmacht''''' ('''OKW''') (da: "Værnemagtens overkommando") var en del af kommandostrukturen i [[Wehrmacht|det tyske militær]] under [[2. verdenskrig]].

OKW blev etableret den [[4. februar]] [[1938]] efter [[Blomberg-Fritsch-affæren]], som førte til afskedigelse af ''Generalfeldmarschall'' (og krigsminister) [[Werner von Blomberg]] og opløsning af ''Reichskriegsministerium'' (Rigskrigsministeriet). OKW erstattede krigsministeriet. Motivet til reorganiseringen og udnævnelserne hertil ses i reglen som et udslag af [[Adolf Hitler]]'s ønske om at konsolidere magt og autoritet omkring sin stilling som fører og rigskansler ''([[Führer]] und [[Reichskanzler]])'', på bekostning af de militære ledere i ''[[Wehrmacht]]''.

* ''Wehrmacht-FührungsamtWehrmachtführungsamt'' (WFA) - operationelleoperative ordrer.

** ''Abteilung Landesverteidigungsführungsamt'' (WFA/L) - en underafdeling hvorigennem alle detaljer omkring operationelden operative planlægning blev udarbejdet, og hvorfra alle operationelleoperative ordrer blev videregivet til OKW.

* ''Amt Ausland/Abwehr'' - udenlanskeudenlandske efterretninger<ref>også kendt under betegnelsen ''Amtsgruppe Auslandsnachrichten und Abwehr''</ref>

* ''Wirtschafts- und Rüstungsamt'' - forsyningsforhold<ref>også kendt under betegnelsen ''Wehrwirtschaftsstab''.</ref>

* ''Amtsgruppe Allgemeine Wehrmachtangelegenheiten'' - forskelligediverse opgaver.

WFA blev omdømtomdøbt til ''Wehrmachtführungsstab'' (Wfst) i august [[1940]]. I december [[1941]] blev der gennemført nye ændringer i form af at ''Abteilung Landesverteidigungsführungsamt'' (WFA/L) blev lagt sammen med ''Wehrmacht-FührungsamtWehrmachtführungsamt'' og dermed mistede sin rolle som en underafdeling. Disse ændringer var fortrinsvis af kosmetisk karakter da nøglepersonerne forblev de samme og fortsatte med at udføre de samme opgaver.

OKW ledede de tyske væbnede styrkers operationer under 2. verdenskrig. Ved de daglige situationskonferencer ''(Lagevorträge)'' var OKW var næsten altid repræsenteret af Jodl, Keitel og den officer, der fungerede som Hitlers adjudant. Ved disse konferencer blev situationsrapporter, som var forberedt af lederen af WFA/L forelagt for Hitler og derpå diskuteret. Efter disse diskussioner udstedte Hitler yderligere operationelleoperative ordrer. Disse ordrer blev herefter meldt tilbage til WFA/L af Jodl sammen med mødereferatet. De blev herefter omformet til ordrer til dende rette kommandøri felten.

I teorien fungerede det som den militære generalstab for [[Det tredje Rige]], der koordinerede indsatsen fra hær, flåde og luftvåben. I praksis fungerede OKW som Hitlers personlige militære stab, der oversatte hans ideer til militære ordrer og afgav dem til de tre værn uden at have større kontrol over dem. Efterhånden som krigen udviklede sig kom OKW til i stigende grad at udøve direkte kommandokontrol over militære enheder, især i vest. Det skabte en situation så fra 1942 havdehvor OKW i praksis havde kommandoen over destyrkerne vestligepå styrkerVestfronten, mens hærens overkommando (''[[Oberkommando des Heeres]]'') (OKH) havde demden faktiske kommando over Østfronten. Det var først den [[28. april]] [[1945]] (2 dage inden Hitler begik selvmord) at OKH blev underordnet OKW, så OKW også fik kommandoen over styrkerne på Østfronten.<ref>Howard D. Grier. ''Hitler, Dönitz, and the Baltic Sea'', Naval Institute Press, 2007, ISBN 1-59114-345-4. [http://books.google.co.uk/books?id=u4IbqxEQeBMC&sig=ACfU3U1y5qvHJPiPkpX74WKLzPbPX7KK5g&pg=PA121#PPA121,M1 p. 121]<!--Last sentence only--></ref>

At lade forskellige dele af det nazistiske bureaukrati kæmpe om Hitlers gunst på områder, hvor deres kompetencer lappede over, var en sædvanlig taktik anvendt af Hitler til at styrke sin autoritet, og ligesom mellem ministerierne var der rivaliteten rivalisering mellem OKW og OKH. Da de fleste tyske operationer under [[2. verdenskrig]] var styret af hæren (med støtte fra [[Luftwaffe]]) krævede OKH kontrollen over de militære styrker. Imidlertid afgjorde Hitler at OKW skulle have opsynet med operationer på mange krigsskuepladser. EfterhåndenI somløbet krigenaf gikkrigen flyttedeflyttedes mere og mere indflydelse fra OKH til OKW, efter at [[Norge]] var blevet den første OKW krigsskuespladskrigsskueplads. Flere og flere områder kom under fuld kontrol af OKW. Til sidst var kun [[Østfronten]] OKH's domæne. Da Østfronten var langt den største krigsskueplads havde OKH stadig indflydelse, især da Hitler var øverstkommanderende for OKH (''Oberbefehlshaber des Heeres'') fra december 1941 til hans selvmord den [[30. april]] [[1945]].

OKW styrede de militære operationer på Vestfronten, i Afrika og i Italien. I vestenvest var operationerne yderligere delt mellem OKW og ''[[Oberbefehlshaber West]]'' (OBW, Øverstkommanderende i Vest), som var ''Generalfeldmarschall'' [[Gerd von Rundstedt]] (efterfulgt af feltmarskal [[Günther von Kluge]]).

Der var endda yderligere opdelinger, da flåde og luftvåben havde deres egne kommandoer (''Oberkommando der Marine'' (OKM) og ''Oberkommando der Luftwaffe'' (OKL)) som selv om de i teorien var underordnede, men i høj gradpraksis var mere eller mindre uafhængige af OKW or the og OBW.

Under hele krigen var OKW under ledelse af Keitel, som havderapporterede direkte rapport til Hitler, hvorfra de fleste operationelleoperative ordrer kom fra, som ''Oberster Befehlshaber der Wehrmacht'' (Øverstkommanderende for de væbnede styrker).

[[Albrecht von Hagen]], et medlem af sammensværgelsen om at myrde Hitler den [[20. juli]] [[1944]], havde sin post her med ansvar for kurertjenesten mellem de militære kommandocentraler i Berlin og Hitlers hemmelige militære hovedkvarter [[Ulveskansen]].

OKW blev anklaget for at værehave været en kriminel organisation ved [[Nürnbergprocessen|Nürnberg domstolen]], men blev frifundet. Keitel og Jodl blev imidlertid anklaget, fundet skyldige og dømt til hængning. Jodl blev posthumt frifundet i [[1952]], seks år efter at dommen var blevet eksekveret.