Danske grevskaber og baronier: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
opfylder listenormen
Linje 1:
Som følge af indførelsen af [[enevælde]] i Danmark i 1660 blev det muligt at opnå adelsstand ved at samle nok jord (eller evt. rede penge, reserveret til køb af jord (se "[[Forlods]]") til oprettelsen af et [[majorat]] (alt efter godsbesiddelsen et '''baroni''' (mindst 1000 tdr. [[hartkorn]]) eller et '''grevskab''' (mindst 2500 tdr. hartkorn)). Dette benyttede især pengestærke indvandrere sig af, da de på den måde kunne opnå den anerkendelse, deres fødsel ikke kunne. Nogle af disse "nye" adelige var dog født adelige i deres hjemlande som fx familierne Schack, Reventlow og Moltke. Et majorat var udeleligt og blev juridisk set anset for at være et arve[[len]]. Med [[Grundloven af 1849]] ophævedes privilegierne forbundet med besiddelse af et majorat, men selve majoraterne levede videre indtil [[1919]]; greve- og barontitlerne endnu længere.
{{kun liste}}
Som følge af indførelsen af [[enevælde]] i Danmark i 1660 blev det muligt at opnå adelsstand ved at samle nok jord (eller evt. rede penge, reserveret til køb af jord (se "[[Forlods]]") til oprettelsen af et [[majorat]] (alt efter godsbesiddelsen et baroni (mindst 1000 tdr. [[hartkorn]]) eller et grevskab (mindst 2500 tdr. hartkorn)). Dette benyttede især pengestærke indvandrere sig af, da de på den måde kunne opnå den anerkendelse, deres fødsel ikke kunne. Nogle af disse "nye" adelige var dog født adelige i deres hjemlande som fx familierne Schack, Reventlow og Moltke. Et majorat var udeleligt og blev juridisk set anset for at være et arve[[len]]. Med [[Grundloven af 1849]] ophævedes privilegierne forbundet med besiddelse af et majorat, men selve majoraterne levede videre indtil [[1919]]; greve- og barontitlerne endnu længere.
 
I perioden fra [[1672]] til [[1843]] blev der oprettet 27 grevskaber og 30 baronier. I 1919 var der henholdsvis 21 og 14 tilbage. I [[Norge]] har der kun fandtes et baroni og to grevskaber.