Den røde okker stammer fra pyrit, som er en kemisk forbindelse mellem jern og svovl (FeS<sub>2</sub>) Pyritten findes i jordbunden og kan ligge uforandret i flere tusinde år. Hvis pyritten kommer i kontakt med ilt, spaltes FeS<sub>2</sub>, til ferrojern og svovl.
==Okkerforurening==
Ved sænkning af grundvandstanden kommer der [[ilt]] ned til pyritten, [[svovl]] og [[jern]] skilles, og de strømmer ud med drænvandet. Vandet kan blive meget surt, fordi svovlet ofte ender som svovlsyre. Jernet føres ud som usynligt, opløst jern (ferrojern), så længe vandet fortsat er surt. Både det sure vand og det opløste jern er giftigt for fisk og smådyr.
Hvis ferrojernet yderligere iltes, bliver det til rustrødt ferrijern (okker). Okker gør mange af vore vandløb, søer og visse lavvandede fjorde røde, og det ødelægger livsbetingelserne for fisk og smådyr. Den røde okker er ikke [[gift]]ig, men det lægger sig som et lag på vandløbets bund og på de planter, der vokser i vandet. Derved hæmmes fotosyntesen. Okkeren ligger sig også som et lag på fiskene og smådyrenes gæller, og deres iltoptagelse hæmmes.
