Sort sol: Forskelle mellem versioner

{{harflertydig4|Sort Sol er også navnet på et dansk rockband, se [[Sort Sol (band)]]}}

'''Sort sol''' er et naturfænomen, der kan ses om [[forår]]et og [[efterår]]et, når [[stær]]ene samles i [[Tøndermarsken]] og Ribemarsken i enorme flokke til træk. Stærene kommer fra alle landene omkring [[Østersøen]] og [[Norge]]. Lige før stærene går ned på jorden for natten, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen - det kalder man ''Sort Sol''.

Sort Sol opleves i marsken ved [[Højer]]. Man kan også se sort sol andre steder i landet, men ikke med så mange fugle, som tilfældet er i Sydvestsønderjylland.

 

Sort Sol ender hver aften, når stærene har sat sig til ro i tagrørene, normalt op til en time efter [[solnedgang]]. Stæren kommer til [[marsk]]en for at æde [[stankelben]]s- og [[gåsebille]]larver, som findes i store mængder i fugtige græsmarker. Om dagen søger de især føde i de ydre kroge af Tøndermarsken, mens de om natten sover på tagrørene. Overnatningsområderne flyttes hele tiden for at snyde rovfuglene, og fordi tagrør efter nogle dages benyttelse brækker, så stæren bogstaveligt talt kommer til at sidde med fødderne i vand. Sort Sol i Tøndermarsken kan enkelte gange rumme op til en million fugle. Når overnatningsflokken bliver større end 500.000 fugle, splittes flokken dog normalt op, da der bliver for megen indre uro.

Årsagen til, at stærene flyver i flok, kender man ikke præcist. En anerkendt teori er, at stærene er [[snæversynet|snæver]]- og [[nærsynet]] og derfor har svært ved at opdage fjender. Deres øjne sidder som hos os mennesker, og de ser fint fremad - men ikke til siden eller bagud. Denne øjenplacering er ideel, når man skal fokusere på et mål, men knap så fordelagtig, når man skal holde vagt. I de store flokke er stærene formentlig bedre i stand til at afvise angreb fra [[rovfugl]]e. Normalt lykkes det rovfuglene at få fat i mange stære i de minutter, hvor Sort Sol foregår. Men når rovfuglene flyver ind i flokken, reagerer stærene prompte med et sandt bombardement af gylp og skid. En sjælden gang sker det, at stærene får succes med i bogstavelig forstand at “skide en rovfugl ned” - rovfuglens fjerdragt klæber sammen, så den mister flyveevnen, og to gange på 20 år er det registreret, at en ung duehøg er druknet, fordi dette er sket over vand.

 

 

De store stæreflokke er en attraktion, som trækker tusinder af gæster til marsken, men mindst lige så store oplevelser findes, når tusinder af gæs samles på de store, åbne arealer. Sammen med talrige andre vandfugle findes gæssene i marsken, hvor den vestligste del ligesom [[Vadehavet]] er gjort til [[EF-Fuglebeskyttelsesområde]]. Formålet med disse områder er at opretholde og sikre levestederne, og i marsken findes udover en række sjældne fugle store flokke af [[svane]]r, [[gæs]], [[ænder]] m.v.

 

 

 

[[Kategori:Vadehavet]]