Sygdommen til Døden: Forskelle mellem versioner

'''''Sygdommen til Døden''''' er en bog skrevet af den [[Danmark|danske]] filosof [[Søren Kierkegaard]] og udgivet i [[1849]] under [[pseudonym]]et Anti-Climacus. Den handler om Kierkegaards begreb om [[fortvivlelse|eksistentiel fortvivlelse]], som han sætter lig med det [[Kristendommen|kristne]] begreb om [[synd]].

Ifølge Kierkegaard er en person "fortvivlet" hvis han ikke tilslutter sig [[Gud]]. På denne måde mister han sit [[Selv_Selv (filosofi)|selv]] <!-- giver det mening? -->, hvilket Kierkegaard definerer som "relationen relaterer sig selv til sig selv i relationen" <!-- æ'hva? -->. Det menneskelige selv er en syntese mellem det begrænsede og det ubegrænsede, det mulige og det faktiske og kan identificeres med den dialektiske, balancerende akt mellem disse modstridende led <!-- "features" -->, relationen. At ikke være fortvivlet er at have forsonet det begrænsede med det ubegrænsede, at eksistere i bevidsthed om ens eget selv og om Gud. Specielt definerer Kierkegaard det modsatte af fortvivlelse som tro, hvilket han beskriver ved det følgende: "I at relatere sig selv til sig selv, og i viljen til at være sig selv, hviler selvet transparent i den magt som grundlagde <!-- established --> det."