Versionen fra 5. sep. 2010, 09:05 redigér Ktp72 (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 4.532 edits et par nye afsnit ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. sep. 2010, 19:06 redigér fjern redigering Ktp72 (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 4.532 edits introtext til senmiddelader Gå til næste forskel →
Linje 46: ''[[Roskildekrøniken]]'' (ca. 1135) karakteriseres normalt som den ældste danske kirkehistorie. Den er formentlig skrevet ud fra en opfattelse af, at man levede i [[Dommedag\|de sidste tider]]. Samtiden beskrives som en begyndende opløsningstid. Andre tendenser i teksten peger mod, at krøniken blev skrevet i et klerikale miljø med sympatier for det gregorianske parti i [[Investiturstriden]], da den både tager parti for almuen og det almindelige kleresi, og tager et pacifistisk og nationalt neutralt standpunkt. Dette er modsat ''[[Lejrekrøniken]]'', hvis standpunkt er militaristisk og antitysk, samt positivt overfor aristokratiet. <ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 211 – 213</ref> I Danmark følger krønikeskrivningen samme nedadgående tendens som det øvrige Europa i [[14. århundrede]]. Det er blevet forslået, at det er et udslag af en [[Senmiddelalderens krise\|generel samfundskrise]] på overgangen mellem højmiddelalder og senmiddelalder.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 207</ref> ==Senmiddelalder== I midten af 13. århundrede sluttede den Nordiske renæssance i Danmark. Det hænger sandsynligvis sammen med, at de gamle stormandsslægter forsvandt og at forbindelsen bagud til den ældre nordiske tradition blev brudt i overklassens kultur, da den nye overklasse primært orienterede sig mod den tyske [[Høvisk kultur\|høviske kultur]]. Den kultur som Saxo kun et halvt århundrede før havde beskrevet stærkt kritisk. Aristokratiet fik mere magt i forhold til kongen, og blev formentlig samfundets kulturbærende lag udenfor kirken, i modsætning til det foregående århundrede hvor det havde været hoffet. Fra perioden 1240 til 1320 er kun meget lidt digtning og verdslig litteratur bevaret, men det er blevet forslået, at det var i denne periode balladegenren opstod, og at de ældste folkeviser derfor stammer herfra.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 427-428</ref> Mellem 1310 og 1330 rammes hele Europa af en omfattende [[Den store hungersnød 1315–1317\|landbrugskrise]], hvilket resulterede i hyppig [[hungersnød]]. i Danmark fører kongen en aggressiv politik i Nordtyskland, hvilket fører til statens fallit i 1332, og de efterfølgende [[Den kongeløse tid\|kongeløse]] år. Internationalt nåede krisen et højdepunkt i 1340’erne med [[den Sorte Død]]. En af hovedgrundene til krisen var formentlig at hele kontinentet efter højmiddelalderens økonomiske opsving var blevet overbefolket og at der indtraf en [[Den lille istid\|klimaændring]].<ref>Nordberg (1999) s. 35</ref> 14. århundredes krise afspejledes bl.a. i Nordens litterære højdepunkt fra de år, nemlig [[Birgitta af Vadstena]]s ''Revelationes Coelestes'' der hurtigt blev oversat til både dansk og svensk, da teksten afspejler en ideologisk krise for overklassen, da det gamle system bryder sammen pga. befolkningsunderskud. Samtidig opfattes borgerskabets øgede magt ligeledes som en forrykkelse af guds orden.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 437</ref> På samme tidspunkt befinder kirken sig i et stort [[Det store skisma\|skisma]], med [[pave]]r i både Rom og [[Avignon]].<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 437</ref> Mod slutningen af middelalderen var omfanget af dansksprogede tekster blevet så stort, at dansk havde opnået status som skriftsprog.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 392</ref> Det er blevet foreslået, at denne udvikling hang sammen med udviklingen af skriftbårne institutioner udenfor de kirkelige institutioner, som havde latin som fællessprog. Overordnet set var kirken var neutral i forhold til folkesprogene, men man modsatte sig oversættelser af kanoniske bibel tekster fra den latinske ''[[Vulgata]]''. Den lille mængde af bevarede originale [[manuskript]]er fra før [[14. århundrede]] betyder imidlertid, at det er umuligt at fastslå udbredelsen og mængden af dansksprogede tekster med sikkerhed før dette tidspunkt.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 393</ref> Vi ved heller ikke med sikkerhed, hvor udbredt læsefærdigheder var i verdslige kredse. Det kan være muligt, at læsning indtil senmiddelalderen primært har været et kvindeanliggende i de højeste socialklasser. Denne teori bygger bl.a. på, at det fremgår af testamenter, at [[psalterium\|psalterier]] (bønnebøger), der var den mest udbredte bogtype hos private, hovedsageligt var i kvinders eje.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 388</ref> ==Referencer== Line 53 ⟶ 59: * [[Pil Dahlerup\|Dahlerup, Pil]] ; ''Dansk Litteratur; Middelalder 2, Verdslig litteratur''. Gyldendal 1998 ISBN 87-01-74600-6 * Kaspersen, Søren; Kværndrup, Sigurd; Lönnroth, Lars; Damsgaard Olsen, Thorkild (2000); ''Dansk Litteraturhistorie'', Bind 1, ''Fra runer til ridderdigtning o. 800 – 1480'' 2000 ISBN 87-00-47356-1 * [[Michael Nordberg\|Nordberg; Michael]] (1999); Den dynamiske middelalder. Forlaget Per Kofod 1999 ISBN 87-87007-27-1 * [[Preben Meulengracht Sørensen\|Meulengracht Sørensen, Preben]] (2006); ''Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder''; 2006 ISBN 87-7934-219-1 * Louis-Jensen, Jonna (1994); ''Den norrøne litteratur; i Norden og Europa''. i Lund, Niels (red.); ''Norden og Europa i vikingetid og tidlig middelalder''. ISBN 87-7289-240-4

Dansk litteratur i middelalderen: Forskelle mellem versioner