Henrich Callisen: Forskelle mellem versioner

Ved faderens død blev Callisen tvunget til at søge en plads ved [[Kronborg]] barberamt med løn af 2 mark om ugen, men blev året efter ([[1760]]) ansat som kompagnikirurg (*c: Svend) ved grenaderkorpset[[Grenaderkorpset]] med seks rigsdaler månedlig gage. Samme år døde hans faderlige ven Simon Krüger, og Callisen manglede ofte det fornødne til livets ophold; hans stilling var ydmygende, hans udsigter for fremtiden meget mørke, og han erklærer selv, at han var nær ved at gå fuldstændig til grunde.

En lille begivenhed forandrede pludselig hans stilling. En grenaderløjtnant mødte Callisen en kold decemberdag på [[Kongens Nytorv]], og under deres samtale beholdt Callisen hatten på hovedet; fornærmet herover udskældte løjtnanten Callisen, truede ham med fugtel og begærede ham ført i arrest. Opbragt over det nedværdigende i sin stilling søgte Callisen straks sin afsked ved regimentet, henvendte sig til generaldirektør [[Carsten Wilhelm Heinrich Hennings]] ved Theatrum anatomicum, hvor han næste dag med megen hæder aflagde sit [[tentamen]] og blev [[1761]] ansat som overkirurg på [[fregat]]ten ''[[Hvide Ørn]]''.

Året efter blev han pensionær ved Theatrum anatomicum og reservekirurg ved [[Frederiks Hospital]]. Hermed kom Callisen da ind på den rette bane, og han udtaler selv, at de følgende fem år, i hvilke han forblev i begge stillinger, var de gunstigste i hans liv, hvor han havde rig lejlighed til både praktisk og teoretisk uddannelse.