Spilteori: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m WikiCleaner 0.99 - Ekstern link uden beskrivelse (Fundet af WP:WPCW)
Linje 97:
[[Anthony Downs]] var en af de første, der overførte spilteori til politiske videnskab. I hans bog ''En økonomisk teori om demokrati'' (1957) anvender han [[Harold Hotelling]]s firmalokationsmodel på den politiske proces. I Downs model binder politiske kandidater sig til en [[ideologi]] i et [[dimension|endimensionalt]] politikrum. Han viste så, hvordan de politiske kandidater ville bevæge sig mod den ideologi, der var foretrukket af [[median]]vælgeren. Mere nutidige eksempler af spilteori inden for politisk videnskab omfatter bøger af [[George Tsebelis]], [[Gene M. Grossman]] og [[Elhanan Helpman]], [[David Austen-Smith]] og [[Jeffrey S. Banks]].
 
En spilteoretisk forklaring på [[demokratisk fred]] er, at den offentlige og åbne interne debat i demokratier sender klar og pålidelig information om landets intentioner til andre stater. I kontrast hertil er det svært at vide sig sikker på ikkedemokratiske lederes valg, hvilken effekt indrømmelser vil have, og om løfter vil blive overholdt. Derfor vil der herske mistillid og uvilje mod at foretage indrømmelser, hvis bare én af parterne i konflikten er udemokratisk.[<ref>http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=433844]</ref>.
 
=== Økonomi og erhverv ===
Linje 192:
* Osborne, Martin J. og [[Ariel Rubinstein]]: ''A Course in Game Theory'', MIT Press, 1994, ISBN 0-262-65040-1
* Poundstone, William ''Prisoner's Dilemma: [[John von Neumann]], Game Theory and the Puzzle of the Bomb'', ISBN 0-385-41580-X
* Rasmusen, Eric: ''Games and information'', 4. udgave, Blackwell, 2006. Tilgængelig online [http://www.rasmusen.org/GI/index.html Tilgængelig online].
=== Historisk vigtige tekster ===