Marineinfanteri: Forskelle mellem versioner

 

Marineinfanterister er deciderede angrebsstyrker; deres primære formål er at bane vejen for alle de øvrige tropper ved, via kamp, at tage land og opbygge [[brohovede]]r. Stort set samtlige marineinfanterikorps i verden råder dog over en række specialenheder til andre typer mere specialiserede opgaver. Eksempler på sådanne opgaver kunne være entring af fjendtligt kontrollerede skibe, eksempelvis befrielse af kaprede handelsskibe ud for [[Afrikas Horn]], samt rekognoscering, overvågning eller sabotage af fjendtlige havneanlæg, flådebaser og andre kystinstallationer. På sejlskibenes tid var marineinfanterister udstationeret om bord på orlogsskibe. De skulle fra masterne nedskyde nøglepersonel på fjendens skibe. Derudover skulle de holde oprørske elementer blandt søfolkene under kontrol - de fleste søfolk var ufrivilligt blevet [[Frihedsberøvelse|shanghajet]].

 

Verdens ældste eksisterende marineinfanterikorps er det spanske, oprettet i 1537 ovenpå erfaringerne fra landgangen i [[Tunis]] i 1535. Efter at Portugal kom i personalunion med Spanien i 1580 påbegyndtes særlig træning for infanteriregimenterne om bord den portugisiske højsøflåde og ostindiensfarerne på ''[[Carreira da Índia]]'' i 1585, og et decideret marineinfanterikorps oprettedes i 1621 som verdens næstældste. Frankrigs marineinfanterikorps, oprettet af Richelieu allerede året efter, er den tredjeældste i verden, og derefter følger Englands og Nederlandenes, oprettet i 1664 hhv. 1665. De iberiske rigers marineinfanterikorps var oprindeligt organiseret som de berømte spanske ''tercios'', hvor alle infanterister var udrustet med sværd samt [[kyras]] og [[morion]]-hjelme, og dertil en tredjedel med [[musket]]ter og en tredjedel med [[pike]]r (deraf navnet ''tercios'', som betyder en tredjedel). [[Pikener]]erne skulle først og fremmest anvendes i landgangsoperationer, som i [[Azorerne]] i 1583, mens [[musketer]]erne kunne anvendes både defensivt og offensivt under nærkamp til søs, som i Lepanto i 1571. På trods af de iberiske krigsskibes langsommelighed i forhold til deres nordeuropæiske rivalers i den periode var de mange, tungt bevæbnede marineinfanterister de altid medbragte med rette frygtet i nærkamp, som det var tilfældet under [[Den Spanske Armada]] i 1588 og talrige træfninger mellem hollænderne og portugiserne i Østen i første halvdel af 1600-tallet, da englænderne hhv. hollænderne endnu ikke selv rådede over tilsvarende styrker.