Qigong: Forskelle mellem versioner

'''Qigong''' '''氣功''' (tidligere skrevet '''Chi Kung''') er en fællesbetegnelse for et væld af kinesiske helbredsøvelser. Tidligere var der et relativt lille antalfå navngivne systemer, men i dag tællerer deder adskillige hundrede, navngivne systemer. Qigong udøves for at opbygge kroppens indre energi, på kinesisk kaldet [[qi]] 氣, deraf navnet Qigong som betyder energiøvelser. Qigong er i dag udbredt i store dele af verden,. iI Danmark har Qigong været udøvet siden slutningen 1960’erne.

Kinesere har traditionelt været meget optaget af metoder til at vedligeholde helbreddethelbredet, og manhver kanmorgen sefør udøverearbejdstid aftræner millioner Qigong, [[Tai Chi]] og andre aktiviteter for helse før arbejdstid om morgenensystemer i bogstaveligtalle talt alleKinas parker i Kina.

I 1973 fandt arkæologer seks tekster i en grav i [[Mawangdui]] i Hunanprovinsen, der beskrev teknikker til at opbygge kroppen og helbredet. Disse teksterTeksterne handlede om ''yang sheng'' 養生, at nære livet, et udtryk der første gang kendes i den meget tidlige [[taoisme|daoistiske]] tekst [[taoisme#Zhuangzi (Chuang Tsu)|Zhuang Zi]]. De omfattede både meditation, diæt, seksualteknikker og fysiske øvelser. Disse fysiske øvelser blev kaldt Daoyin 導引, ''at lede (den indre energi ved at) strække (lemmerne)''. ManVi kan ikke være sikkersikre på, at Daoyin var ét bestemt system, måske var det blot en betegnelse for denneden type helseøvelser, ligesom Qigong er en fællesbetegnelse i dag. Vi kan blot konstatere, at udtrykket senest stammer mindst tilbage fra den tid, hvor Zhuang Zi blev skrevet i [[De Krigende Staters Periode]] (475-221 fvt.). Denne form for øvelser udvikledes gennem tiden, og blev en vigtig del af [[taoisme|daoismen]] . Disse teknikker blev dog, fra den sidste del af Mingdynastiet og frem, ikke længere kunalene betragtet som [[daoisme|taoisme]] , men snarere som discipliner manpå kunnelinie vælge at dyrke som en del afmed den lærde personslærdes dyder, ligesom f.eks. digtning og kalligrafi.

DerBåde erkinesiske iog en delvestlige bøger om Qigong, bådehar kinesiske og vestlige, gjort forsøgforsøgt på at trække en direkte forbindelse fra moderne Qigong-systemer så langt tilbage i historien som bådetil [[Tangdynastiet|Tang-]] og [[Handynastiet]]. Disse kan alle afvises som grundløse myter.

Der er dog ikke tvivl om, at moderne Qigong bygger på principper, der stammer tilbage fra Kinas oldtid. En del Qigongøvelser ligner lidt øvelser fra Mawangduiteksterne, det er givetvis rent tilfældigt, men siger måske alligevel noget om, atså kinesiske helbredsøvelser har et traditionelt slægtskab på det helt overordnede plan. For eksempel er der ikke ret mange kinesiske helbredsøvelser, der udføres siddende eller liggende som i indisk Yoga; kinesiske øvelser udføres oftest stående, som det for eksempel ses af øvelserne i både Daoyin Tu, de fleste moderne former for Qigong og i [[Taijiquan]]. Et tredje fællestræk er, at bevægelserneBevægelserne i både de gamle og moderne discipliner ofte imiterer dyr som for eksempelofte drage, slange, trane og tiger.

Qigong er generelt velanset i af regeringen i Kina, hvorog det ogsåder undervises i statsligt regi. Dog er [[Falungong]], [[Buddha]]s Hjul særligt kendt fordi det er faldet i unåde hos den kinesiske regering, der forbød det i 1999 fordi det blev opfattet som en farlig sekterisk bevægelse med et politisk/religiøst formål. Andre eksempler på Qigongsystemer er: Hvid Trane, Jernskjorte, Ild-Drage, Otte Brokader, Trække Silke, Vild Gås, Fem Dyr; og uendeligt mange andre, da talletde øges år for år.