Nordfrisland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 16:
[[File:Ducatus Sleswicum sive Iutia Australis -map of Johannes Blaeu.jpg|thumb|Nordfrisland i 1652]]
[[Friserne]] kom i to bølger sydfra til området. I 800-tallet må de have bosat sig på øerne [[Sild (ø)|Sild]], [[Før]] og [[Amrum]]. Marsken mellem [[Ejdersted]] og [[Vidå]] blev taget i besiddelse fra 1000-tallet. Måske har konflikter med de ekspanderende [[franker]] eller den kristne mission været grunde til at flytte nordpå. Friserne blev dermed naboer til [[jyderne]], som var bosiddende på gesten nord for [[Trenen]].
Ud fra [[Arkæologi|arkæologiske]] fund på gestøerne kunne anslås, at også [[Nordboerne|nordboer]] var bosat på øerne. De tilsandede stenkredse i Skalnasdalen på Amrum udviste påfaldende overensstemmelser med dem på [[Lindholm Høje]]. Selvom de senere blev etnisk assimileret af friserne, efterlod de mange spor i såvel sted- og personnavne samt i ordforråd <ref>[http://www.hum.au.dk/jysk/publikationer/ordsag12.pdf Ord & Sag 12. Udgivet af Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning på Aarhus Universitet, 1992]</ref>.
Digebygning, opdyrkning, [[hvalfangst]] og udvinding af frisisk salt af tørv fra vadernes bund bragte perioder med stor velstand. Men blomstringsperioderne blev flere gange afbrudt af større [[stormflod]]er. Ved [[den store manddrukning]] i [[1362]] forsvandt den store handelsby [[Rungholt]] i bølgerne, og i [[1634]] blev øen [[Strand (ø)|Strand]] delt op i flere øer. I [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] tog de danske konger og de [[gottorp]]ske hertuger initiativet til store inddigninger. Arbejdet blev ofte udført af kapitalstærke digebyggere fra [[Nederlandene]]. Dermed opstod det karakteristiske, nordfrisiske [[kog]]-landskab.
Line 59 ⟶ 61:
*[http://www.nordfriesland.de/ Nordfrislands kreds]
*[http://www.nordfriiskinstituut.de/ Nordfrisisk Institut]
== Referencer ==
{{reflist}}
[[Kategori:Nordfrisland]]
| |||