Volkhov: Forskelle mellem versioner

Volkhov løber fra søen [[Ilmen]] nordover til [[Ladoga]], den største sø i [[Europa]]. Den er Ladogas næst størstenæststørste tilløb. Den er farbar for både over hele sin længde. Vandføringen er meget variabel afhængig af vandstanden i Ilmen. Volkhov skal i sit øverste løb ved ekstra lav vandstand i søen have vendt, strømretningen og løbet i den modsatte retning, ind i Ilmen. Floden fryser til i slutningen af november, og isen bryder op igen tidligt i april. Middelvandføringen ved udløbet i Ladoga er 558 m³/s, men kan variere fra 44 til 2 900 m³/s over året.

Vandstanden reguleres af [[dæmning]]en til [[Volkhov vandkraftværk]], der var det første [[SSSR|sovjetiske]] regionale [[vandkraftværk]], der blev åbnet 19. december 1926, som en del af [[GOELRO-planen]]. Det ligger 25 km opstrøms fra Ladoga. Foruden produktionat afproducere elektricitet, regulerer dæmningen også bådtrafikken på floden, som tidligere var kendt for sine stryg.

Større bifloder er fra højre: [[Visjera (Novgorod oblast)|Visjera]], (som munder ud i forgreningen [[Malyj Volkhovets]] øst for Novgorod, [[Ptsjevzja]] og Oskuja, og fra venstre: [[Kerest]] og [[Tigoda]].

Opstrøms er Volkhov knyttet til floden [[Msta]] via [[Siversovkanalen]], som leder skibsfarten udenom Ilmen-sjøensøen. Nedstrøms er den knyttet til floderne [[Neva]], [[Sias]] og [[Svir]] via [[Ladogakanalen]], som leder trafikken udenom den stormfarlige Ladogasøen.

Trods sin relativt beskedne størrelse, har Volkhov spillet en stor rolle i russisk historie og økonomi. I midten af [[800-tallet]], var Volkhov en tæt befolket handelsvej i det [[væring]]-dominerdedominerede [[Khaganatet Rus]]. Den var en vital del af den vigtigste handelsrute, som knyttede Nordeuropa til Orienten, via [[Volga]] og [[Dnepr]]. Den gamle russiske hovedstad [[Staraja Ladoga]] og en af de førende russiske middelalderbyer, [[Velikij Novgorod]], ligger ved Volkhov.

Efter at have sejlet ind i Volkhov ved Gortsjakovsjtsjina og [[Ljubsja]], lagde [[viking]]ernes handelsskibe til ved det store handelsmarked i [[Staraja Ladoga|Aldeigja]] (Ladoga). Derefter roede de op ad floden, forbi en række stryg, bevogtet af de befæstede bosættelser ved [[Novyje Duboviki]] og Gorodisjtsje. Der var endda en udpost ved Kholopy Gorodok, 13 km nord for nutidens Velikij Novgorod, eller snarere ''Holmgard'', som blev grundlagt nær stedet, hvor Volkhov løber ud af Ilmen-sjøensøen.

''«De fleste af disse var til at begynde med små steder, sandsynligvis ikke stort mere end stationer for udrustning og forsyninger, som også gav en mulighed for udveksling og redistribuering af genstande, som passerede langs flod- og [[karavane]]ruteneruterne»''.<ref>''A Comparative Study of Thirty City-state Cultures'' (ed. by Mogens Herman Hansen). Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, 2000. Page 266.</ref> Sandsynligvis var det sådane præ-urbane bosettelserbosættelser, som gav landet dets norrøne navn [[Gardariki]].