Den Europæiske Unions Domstol: Forskelle mellem versioner

EU-domstolenDomstolen sikrer, at love gældende for hele unionen bliver fortolket og implementeret på samme måde over hele EU. Dette for at undgå at nationale retsinstanser fortolker den samme lovgivning på forskellig måde. Dens beslutninger er bindende, sikrende at medlemsstater og institutioner følger loven. For eksempel hvis en stat ikke implementerer et direktiv eller kommissionenKommissionen handler på områder, som detden ikke har magtbeføjelse til. Retten kan også afgøre retsligeretlige disputtertvister mellem stater, institutioner, virksomheder og individer.

Domstolen hed tidligere EF-domstolenDomstolen, da dens kompetenceområde var det EuropæiskeFælles FællesmarkedMarked. Da [[Lissabontraktaten]] trådte i kraft, ændrede domstolen navn (og funktion) til ''Den Europæiske Unions Domstol'' med virkning fra 1. december 2009. Domstolen, der blev oprettet i [[1952]], er beliggende i [[Luxembourg (by)|Luxembourg]].

* Præjudicielle spørgsmål fra domstole i medlemslandenemedlemsstaterne (TEF artikel 234)

EU-Domstolen har én [[dommer]] pr. medlemsstat, pr. [[1. januar]] [[2007]] var der 27 dommere. Dommere og generaladvokater udvælgesudpeges af medlemsstaternes regeringer for en periode på seks år med mulighed for genvalg, og dommerne vælger en præsident i blandt sig for en treårig periode, jf. TEF artikel 223.

Disse kan afgøre sager i afdelinger af tre, fem eller tretten dommere eller i [[plenum]] (alle) alt efter sagens vigtighed. Dommerne skal være uafhængige og må ikke tage hensyn til deres egen medlemsstats interesser. Sagerne afgøres ved en afstemning blandt dommerne, som ikke bliver offentliggjort. Dette er en vigtig garanti for dommernes uafhængighed, idet man undgår, at regeringerne, der udpeger dommerne, får indirekte indflydelse på sagers udfald ved ikke at genvælgegenudpege dommere, der stemmer til ulempe for sin medlemsstat.

Dommerne bistås af et otte generaladvokater, der uafhængigt og upartisk skal komme med begrundede forslag til afgørelsenafgørelse af sagerne, jf. TEF artikel 222.

Sager kan anlægges af [[Europa-Kommissionen|Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber]], [[Europa-Parlamentet]], [[Rådet for Den Europæiske Union]], medlemsstater, disses domstole eller af fysiske eller [[juridisk person|juridiske personer]]. Det er dog ikke alle typer af sager, der kan anlægges af alle ovennævnte parter.

EU-domstolenDomstolen har siden [[1989]] bestået af to instanser; Domstolen og [[Retten i Første Instans]]. Sidstnævnte blev indført for at aflaste Domstolen grundet et stigende antal sager. Ved Lissabontraktatens ikrafttrædelse blev Retten i førsteFørste instansInstans til [[Den Europæiske Unions Ret]] (i daglig tale "Retten") har ligeledes én dommer pr. medlemsstat, men ingen faste generaladvokater.

Den danske dommer ved EU-Domstolen er Lars Bay Larsen, der har været dommer siden januar 2006. Den danske dommer ved Retten siden 2007 er Sten Frimodt Nielsen.