|
Noget overilet, men ikke uden indre forberedelse, meldte han sig den 17. juli hos augustiner-eremitterne i Erfurt.<ref>Schwiebert, opr.cit. 136.</ref> Efter prøvetiden modtog han præstevielsen i Marienkirche i Erfurt den 4. april [[1507]] af hjælpebiskoppen af [[Mainz]], [[Johann Bonemilch von Laasphe]], som boede i Erfurt. Den 2. maj fejrede han sin første messe i augustiner-eremitternes kloster. På grund af sin begavelse og uddannelse blev han udset til at læse teologi ved universitetet i Erfurt. Her byggede teologistudiet i høj grad på [[Gabriel Biel]]s strengt nominalistiske teologi.
LuTHER VAR SÅ GRIM AT HAN VAR EN HEEEJ HVORDAN GÅRRR DET HEJ HVAL LAVER DU
== Undervisning i Wittenberg (fra 1509) ==
Luther fortsatte teologistudierne i Wittenberg (1508/09), mens han underviste i [[filosofi]] og tog den teologiske [[doktorgrad]]. I 1510/11 var han i [[Rom]] som officiel repræsentant for klosteret. Efter ønske fra sin ordensforesatte Johann von Staupitz overtog han stillingen som teologisk professor ved universitetet i Wittenberg i 1512. I 1938 fik Wittenberg det officielle navn Lutherstadt Wittenberg.
Hans opgave var først og fremmest at holde forelæsninger over Bibelen.<ref name="bainton2">Bainton, opr.cit. 44–45.</ref> Han tog fat på forelæsninger over [[Salmernes Bog|Salmerne]] (1513-15), [[Paulus' Brev til Romerne|Romerbrevet]] (1515/16), [[Brevet til Galaterne|Galaterbrevet]] (1516/17), [[Brevet til Hebræerne|Hebræerbrevet]] (1517/18) og igen over Salmerne (1518/19).
I 1517 ændrede han sit efternavn fra Luder til Luther, som hentyder til det græske ord ελευθερος, eleutheros = Den befriede, Befrieren.
=== "Tårnoplevelsen" ===
[[Fil:Wittenberg Lutherhaus.JPG|thumb|200px|right|Lutherhaus i Wittenberg med tårnet]]
I denne forbindelse spiller hans "tårnoplevelse" (Turmerlebnis) i tårnværelset i klosteret i Wittenberg en vigtig rolle. Under refleksion over Rom 1,16-17 gik betydningen af Guds "retfærdighed" op for Luther. Et spørgsmål, som længe havde optaget ham, var: "Hvordan kan jeg finde en nådig Gud?". Nu opdagede han, at den "Guds retfærdighed" som omtales i Rom 1,17, ikke er den strenge dømmende retfærdighed hos en Gud, som i ubønhørlig hårdhed holder dom over den arme synder. Det er tværtimod en nådens retfærdighed, som Gud skænker og ikke kræver af os, og som mennesket efter budskabet i Romerbrevet modtager ved troen. Luther fandt en skænket og ikke fortjent retfærdighed, hvis indhold er [[Kristus]] og hans gerning som frelser.<ref name="Wriedt">Markus Wriedt, "Luther's Theology," i ''The Cambridge Companion to Luther'' (New York: Cambridge University Press, 2003), pp. 88–94.</ref>
En del lutherforskere betragter ikke tårnoplevelsen som det skelsættende punkt i Luthers udvikling og fremholder, at hans "reformatoriske opdagelse" sikkert voksede frem gradvis.
Forskere har dateret tårnoplevelsen til 1512-14. Men senere historikere finder det sandsynligst, at selve det religiøse gennembrud og klarheden om det fandt sted omkring 1518-19. Det bygger på Luthers egen angivelse i hans "store selvvidnesbyrd" fra 1545, hvori han siger, at erkendelsen kom til ham, før han forelæste over Salmerne for anden gang 1518-19.
== Kamp mod afladshandelen (1517–1518) ==
| 