Frederik 3.: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Ændrer: de |
Jeppesn (diskussion | bidrag) m Hannibal Sehested |
||
Linje 3:
'''Frederik 3.''' fødes på [[Haderslevhus]] i [[1609]] som næstældste søn af [[Christian 4.]] og dronning Anna Kathrine. Konge af [[Danmark-Norge]] fra [[1648]]-[[1670]]. Da Christian 4.'s ældste søn, [[Christian, den udvalgte prins|den udvalgte prins Christian]], dør i 1647, bliver Frederik som næstældste søn valgt til [[tronfølger]]. Ved kroningen i 1648 må han underskrive den hidtil strengeste [[håndfæstning]], som øger [[Rigsråd]]ets magt betydeligt. I de første år efter tronbestigelsen fører Frederik 3. en tilbagetrukken tilværelse og overlader ledelsen af [[Danmark]] og [[Norge]] til [[Rigsråd]]et og embedsmændene. I [[1643]] gifter den 35-årige Frederik sig med den 15-årige [[Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg]]. De når i løbet af deres ægteskab at få 8 børn, heraf fem piger.
Da magtkampen mellem på den ene side [[rigshofmester]] [[Corfitz Ulfeldt]] og [[Hannibal Sehested (
På det udenrigspolitiske område genoptager Frederik sin faders kamp om herredømmet i [[Østersøen|Østersø]]området. I [[1657]] går Danmark i krig mod [[Sverige]], mens [[Karl X Gustav]] har travlt i [[Polen]] og [[Brandenburg]]. Danmark har ganske vist hverken nogen særlig slagkraftig hær eller betydelige alliancer på det tidspunkt. Den svenske konge forlader Polen og marcherer med sin hær på 6000 ryttere og 2500 fodfolk op gennem [[hertugdømmerne]] og [[Jylland]]. Svenskerne indtager den nyanlagte fæstning [[Frederiksodde]] og tager bl.a. den hårdt sårede øverstbefalende for den danske hær, [[rigsmarsk]] [[Anders Bille|Anders Bille]], til fange. Indtil videre forhindrer den danske flåde den svenske hær i at krydse [[Lillebælt]], men tre måneder senere lykkes det svenskerne at gå over isen til [[Fyn]], og få dage senere fortsætter de over isen på [[Storebælt]] mellem [[Langeland]] og [[Lolland]]. Danskernes forsvar bryder sammen, og Frederik 3. må kapitulere til arvefjenden. Ved [[Freden i Roskilde]] i februar [[1658]] bliver [[Skåne]] (med [[Bornholm]]), [[Halland]], [[Blekinge]], samt [[Bohuslän|Bohus len]] og [[Trondhjem len]] i Norge afstået til Sverige. Det værste er næsten, at Corfitz Ulfeldt, der er flygtet til Sverige, sidder med som svensk repræsentant ved forhandlingerne. Kort efter bryder Karl Gustav freden og rykker frem mod København, som belejres. Frederik 3. deltager aktivt ind i forsvaret. Hans forsikring om, at han vil "dø i sin rede", da han bliver opfordret til at forlade hovedstaden, gør ham umådelig populær blandt de københavnske borgere. Belejringen mislykkes, ikke mindst takket være byens kvinder, der deltager aktivt i forsvaret af voldene. Da Karl dør i begyndelsen af [[1660]], bliver der sluttet fred i København. Roskilde-freden af 1658 stadfæstes, og de skånske områder forbliver svenske, mens Trondhjem len kom tilbage til Norge. Bornholm har allerede i 1658 befriet sig selv og overdraget øen til Frederik 3. som arv og ejendom.
|