Versionen fra 9. jan. 2010, 04:39 redigér Mulder1982 (diskussion \| bidrag) 48 edits m →‎Videre udvikling: Færøsk skriver godt nok intervokaliske ð og g, men disse bogstaver er stumme eller gengiver et hiatusindskud, som vanligvis er j eller v (undtagelsesvis også w) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 16. sep. 2010, 11:15 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Bot: Sætter nowiki omkring anfølgelsestegn; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 8: Den germanske lydforskydning går ud på, at germansk har andre konsonanter end de fleste andre indoeuropæiske sprog i de fælles nedarvede ord. * fællesgermansk ''f'' = indoeuropæisk ''p'': f.eks. da. ''fader'', eng. ''father'', ty. ''Vater'' = latin ''pater'', græsk πατήρ, sanskrit ''pitár-'' * fællesgermansk ''þ'' = indoeuropæisk ''t'': da. ''tre'' (oldnord., isl. ''þrír''), eng. ''three'', ty. ''drei'' = lat. ''trēs'', gr. τρεῖς, skt. ''tráyah'' * fællesgermansk ''h'' = indoeuropæisk ''k'': f.eks. da. ''hund'', eng. ''hound'', ty. ''Hund'' = lat. ''canis'', gr. κύων, skt. ''śun-''; da., eng. ''horn'', ty. ''Horn'' = latin ''cornu'', gr. κέρας, skt. ''śíras-''; da. ''hoved'' (eng. ''head'', ty. ''Haupt'' med sekundært ''au''?) = lat. ''caput''. fællesgermansk ''p'' = indoeuropæisk ''b'': f.eks. da. ''læbe'', eng. ''lip'', ty. ''Lefze'' (erstattet af nordtysk ''Lippe'') = latin ''labium''. * fællesgermansk ''t'' = indoeuropæisk ''d'': f.eks. da. ''to'', eng. ''two'', ty. ''zwei'' = lat. ''duo'' (fransk ''deux'' osv.), gr. δύο, skt. ''dvāu'' * fællesgermansk ''k'' = indoeuropæisk ''g'': f.eks. da. ''knæ'', eng. ''knee'', ty. ''Knie'' = lat. ''genu'', gr. γόνυ, skt. ''jānu-'' * fællesgermansk ''b'' = indoeuropæisk ''bh'': f.eks. da. ''bære'', eng. ''bear'', tysk ''gebären'' 'føde' = lat. ''ferō'', gr. φέρω, skt. ''bhárati'' * fællesgermansk ''d'' = indoeuropæisk ''dh'': f.eks. da. ''dør'', eng. ''dor'', ty. ''Tür'' = lat. ''foris'', gr. θύρα, skt. ''dhur-'' * fællesgermansk ''g'' = indoeuropæisk ''gh'': f.eks. da. ''gås'', eng. ''goose'', ty. ''Gans'' = lat. ''hānser'' > ''ānser'' (''h'' var stumt i lavsproget), gr. χήν, skt. ''hamsá-''; oldnord. ''gói'', no. ''gjø'', sv. ''göjemånad'' 'februar' = lat. ''hiems'' 'vinter', græsk χεῖμα 'vinter', χιών 'sne', skt. ''hímā'' 'vinter'; heraf også da. ''gimmer'', egtl. 'et lam, der kun har oplevet én vinter' = gr. χίμαιρα 'ged' (> da. ''kimære''). Undtaget for den germanske lydforskydning er konsonantforbindelserne ''sp'', ''st'', ''sk'' og ''t''<nowiki>'</nowiki>et i forbindelserne ''kt'' og ''pt'' (f.eks. ''nokwt-'' (lat. ''noctem'', gr. νύκτα, skt. nakt-) > da. ''nat'', eng. ''night'', ty. ''Nacht''). En anden vigtig undtagelse er den [[Verners lov\|Vernerske veksel]], ifølge hvilken indoeuropæisk ''p'', ''t'', *''k'', der efter den germanske lydforskydning normalt skulle udvikle sig til '''ustemt''' ''f'', ''þ'', ''h'', i stedet blev til '''stemt''' ''b'', ''d'', ''g'', hvis den forudgående vokal '''ikke''' bar accenten i urindoeuropæisk.

Germanske lydforskydning: Forskelle mellem versioner