Patologi: Forskelle mellem versioner

[[Patologisk anatomi]] beskæftiger sig med de [[anatomi]]ske og [[fysiologi]]ske forandringer, der sker i [[kroppen]]s [[celle (biologi)|celler]] og [[væv (biologi)|væv]] ved sygdom. Disse forandringer kaldes også for [[morfologi (biologi)|morfologi]]ske forandringer og har stor betydning når man stillerved [[diagnose]]r og laver forskningforsker i sygdomme. I de senere år bliver et stigende antal analyser lavet vha. [[molekylærbiologi]]ske teknikker,; denneden form for patologi kaldeshedder [[molekylærpatologi]].

Patologi udøves især på patologi afdelingernepatologiafdelinger, som ofte er tilknyttede større hospitaler, fraset øjenpatologsik institut, som ligger under københavnsKøbenhavns universitetUniversitet. Patologer er læger med speciallægeanderkendelsespeciallægeanerkendelse i "Patologisk anatomi og cytologi". Desuden er der ansat bioanalytikere, og sektretærer.

Patologien deles i en almen og en speciel del. Den almene del beskæftiger sig med generelle reaktioner og forandringer i kroppen ved sygdomme, mens den specielle, også kaldet organpatologi, beskæftiger sig med de specifikke sygdomme.

*: Hver sygdom har et navn,. hvilketDet gør det muligt for alle læger at videregive diagnosen til andre. Navnet stammer ofte fra [[latin]] eller græsk, men der bruges også nationaledanske navne af hensyn til patienterne. Fordelen ved de latinske navne er, at de er internationale.

*: Den enkelte sygdom er defineret ud fra nogle særlige kriterier, som skal være opfyldt, for at diagnosen kan stilles. Der findes flere internationale systemer for diagnose definitioner, bl.abla. [[ICD-10]]

*: Her menes forekomsten i befolkning, altså hvor mange mennesker, som får sygdommen, hvilken aldersgruppe, samt disponerende faktorer. F.eks.Fx taler manvi om [[incidens]], hvilketdet vil sige hvor mange mennesker, som får sygdommen i løbet af et år, og [[prævalens]], hvilket vil sige hvor mange mennesker, der har sygdommen lige nu (fx ud af 10000).

*: Herved forstås årsagen til at sygdommen opstår, f.eksfx. [[bakterie]]r eller [[rygning]].

*: Herved forstås måden sygdommen opstår på, og hvordan den udvikler sig. Man taler også om: sygdomsmekanisme.

*: Her menes hvor i kroppen sygdommen og symptomerne sidder, og hvordan den spreder sig. En sygdom kan f.eks.fx være fokal, hvilket vil sige at den kun sidder et bestemt sted, eller systemisk, hvilket vil sige at hele kroppen er påvirket. Andre begreber kan være lokaliseret, diffus, dissemineret, generaliseret og diligeret.

*: Ved klinik forstås de symptomer og objektive fund patienten har. Hvis patienten har en række af symptomer i et karakteristisk mønster, talerer mander tale om et [[syndrom]].

*: Her menes hvilket forløb sygdommen har med hensyn til tid og sværhedsgrad. Her beskrives, om sygdommen opstår pludseligt (akut), pludseligt, eller over tidlangsomt, og om forløbet er langt (kronisk), langvarigt, eller kort. Prognosen er en beskrivelse af, hvordan fremtidsudsigterne er, altså hvilket forløb manpatienten kan forvente, og hvilke følger den vil have (sequelea).

Sygdomme har altid været en del af menneskersmenneskets liv, og mandet har derfor langt tilbage i historien beskæftiget sig med kroppen og dens sygdomme. Fra [[arkæologi]]ske fund ved vi, at det i høj grad var de samme sygdomme, som plagede menneskene for 5000 år siden, som det er i dag.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Dog har fordelingen ændret sig, fordi vi i dag bliver ældre og har mulighed for at behandle mange infektionssygdomme.

SelvomSelv om sygdommene er de samme, har forklaringerne på dem ændret sig markant igennem tiden. De tidligste skrifter, vi kenderskriftlige tilforklaringer, er flere tusind år gamle. HerDe forklaresforklarer sygdomme med at personenpatienten varer besat af [[dæmon]]er eller [[ånd]]er.

Den egentlige patologi kan spores tilbage til ca. 3-400 år f.Kr., hvor mander både i [[Grækenland]] og [[Egypten]] begyndteblev at lavelavet undersøgelser af døde og syge. Det første anatomiske institut blev startetgrundlagt i [[Alexandria]] i Egypten i denne periode, sammen med flere andre vigtige fakulteter og et [[bibliotek]], hvor manegypterne forsøgte at samle al videnskabelig viden i verden. På dette anatomiske institut tillod kongen, at man lavede [[dissektion]]er. af døde, hvilketDet gav mulighed for at undersøge kroppenkroppens indeniindre og beskrive [[organ]]erne. Muligvis harvar mander også lavet vivisektioner på [[kriminel]]le, hvor: de er blevetblev skåret op, mens de stadig var i live, så mankroppens funktioner kunne undersøge hvordan kroppen fungeredeundersøges.

I EgyptenEgypterne fik man lavet nogle meget omfattende værker med beskrivelser af kroppen. De originale værker er gået tabt, men mange af dem blev oversat af [[araber|arabiske]] læger, som tog dem med til bl.abla. [[Persien]] og Grækenland, hvor traditionerne blev ført videre. Udbredelsen af denneden nye viden nåede imidlertid først resten af [[Europa]] i det [[11. århundrede]], men blev selv der i høj grad undertrykt af den [[katolicisme|katolske kirke]].

Studierne af anatomi og patologi blomstrede igen op i [[renæssancen]], hvor [[universitet]]erne i Europa igen fik mulighed for at lave dissektioner. af døde, hvilket ellersDet havde været forbudt under katolicismen. En milepæl var udgivelsen af ''De [[humani corporis fabrica]]'' fra [[1543]] ([[Andreas Vesalius]]), hvor der varmed yderst detaljerede beskrivelser af menneskekroppen. Også videnskabsmænd som Harley ([[1578]]-[[1657]]) og [[Descartes]] ([[1596]]-[[1650]]) bidrog med vigtige værker i denne periode.

Sideløbende med, at anatomien blev beskrevet, begyndte flere videnskabsmænd at beskæftige sig med afvigelserne fra det normale, som netop er grundlaget for patologien. Hovedværket fra denne tid var [[Giovanni Battista Morgagnis]] ([[1628]]-[[1771]]) bog ''De sedibus et causis morborum per anatomen indagatis'', som beskriver de anatomiske forandringer og kliniske symptomer ved mange af de almindelige sygdomme på den tid, bl.a.som [[åreforkalkning]], [[levercirrose]], [[lungebetændelse]] og forstørret [[prostata]].

Den næste store milepæl kom vedvar opfindelsen af [[mikroskop]]et i slutningen af [[1500-tallet]]. DetteDet gav mulighed for at se endnu flere detaljer i de forandrede væv og derved få en mere detaljeret viden om sygdommenes årsager.