Versionen fra 20. sep. 2010, 09:50 redigér Kezze (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 776 edits →‎OPROP!: intrawiki + kilde mangler ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. sep. 2010, 00:06 redigér fjern redigering Broadbot (diskussion \| bidrag) Botter 60.454 edits m Datomaerker kilde mangler-skabeloner; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 30: Nogle dage efter blev der dog stablet en rigtig, daglig radioavis på benene. Radioaviserne varede 5 minutter og blev oplæst af de danske journalister [[Paul Palmér]] og [[Leif Gundel]]. Ud over de ucensurerede danske nyheder fra [[BBC]] blev udsendelserne også brugt som kommunikationsværktøj mellem modstandsgrupper. Det blev blandt andet gjort ved at sende "hilsner", der henviste til bestemte modstandsgrupper. I starten blev koderne skjult i den måde, oplæseren sluttede udsendelsen på: "Vi kommer igen...", "Vor næste udsendelse følger..." og så videre. I en periode blev meddelelserne banket i morsekode under udsendelserne - og en tid gik det lidt over gevind med opfindsomheden. Således kom der en overgang meget sære "særmeldinger" - for eksempel om "Grisen, der gik på ruller"{{~~Kilde~~kilde mangler\|dato=Uge 38, 2010}}. Der blev dog stadig sendt radioaviser i Danmark under krigen - men det skete under tysk censur. Til gengæld fik danskerne også en radioavis om morgenen{{~~Kilde~~kilde mangler\|dato=Uge 38, 2010}}. At den, som følge af den tyske indflydelse, næppe har været særlig brugbar, er en anden sag. == Flere radioaviser == Linje 104: == Hvis ulykken skulle ske == [[~~Billede~~Fil:Nødstudie.jpg\|right\|thumb\|250px\|Teknikerpladsen i nødstudiet. Teknikken var gammel, men driftssikker. "Terrorbunkeren" kan modstå atomudslip og bomber. Heldigvis har studiet aldrig været i brug. Og med Radioavisens flytning til DR Byen i Ørestad, er det nu sikkert, at det heller aldrig vil blive aktivt som katastrofestudie.]] Når ulykken er størst, skal Radioavisen være nærmest. Radioavisen skal kunne varsle på alle tider af døgnet, hvis der sker naturkatastrofer, giftudslip eller lignende. Det sker via de såkaldte beredskabsmeddelelser. Heldigvis begrænsede meddelelserne sig som regel til at varsle om [[spøgelsesbilist]]er. 'Spøgelserne' blev dog primo 2008 DR Trafiks område. Linje 119: Det var for lang tid, mente DR's ledelse, der overvejede helt at afskaffe de daglige klokketransmissioner. Det affødte megen polemik - det blev endda diskuteret i Folketinget. Men lørdag den [[8. februar]] 2003 kunne lytterne høre overskrifterne allerede 26 sekunder over 12. Rådhusklokkerne var blevet beskåret. [[~~Billede~~Fil:20041015 Copenhagen City Hall Bell Microphone.jpg\|right\|thumb\|250px\|Mikrofonen tæt på rådhusklokkerne. Højden er ca. 40 cm. Et mærkat med påskriften ''Danmarks Radio'' kan anes i højre side.]] Allerede et par år inden var der dog sket en drastisk ændring, som dog næppe er blevet bemærket af ret mange lyttere. Rådhusklokkerne blev ikke længere sendt direkte. Mange har gennem tiden tvivlet på, om klokkerne faktisk blev transmitteret direkte, men den var skam god nok. For eksempel kunne man høre at lyden ændrede sig i frostvejr (som påvirker klokkernes stemning) ligesom man kunne høre luftalarmen, når der var prøver klokken 12 om onsdagen, før man gik over til lydløse afprøvninger af sirenevarslingssystemet. Selve transmissionen foregik via en ledning, der gik uden forstærkning fra klokketårnet til [[Radiohuset]]. Men transmissionen af klokkerne blev altså droppet, og lyden bliver nu afviklet direkte fra studiet. Årsagen var, at der er visse udsving i præcisionen af et [[tårnur]]. Det blev et problem, fordi samtlige kanaler på DR skal kunne styre, efter at klokken er 12 - så nytter det ikke noget, hvis klokkerne kommer på to sekunder for tidligt. Angiveligt bliver forbindelsen fra Rådhuset dog stadig brugt nytårsaften kl. 24.

Radioavisen: Forskelle mellem versioner