Elverfolk: Forskelle mellem versioner

I tidlig moderne og i moderne tid er elverne i britisk og nordisk folklore blevet associeret med de sydeuropæiske [[fe (folklore)|feer]], først i Storbritannien senere i primært Danmark og Sverige. Disse væsner, der kan spores igennem fransk folklore til [[romersk mytologi]], bliver normalt fremstillet som ungdommelige, utroligt smukke og meget små og bevingede væsener. I 19. århundredes [[Romantikken|romantik]] blev der i litterære kredse gjort forsøg på, at genskabe elverne i deres oprindelige form. I denne periode blev de ofte fremstillet som unge mænd og kvinder af stor skønhed. Disse fremstillinger lagde grunden til elverne i 20. århundredes [[fantasy]]litteratur, hvor særligt [[J. R. R. Tolkien]]s værker fik stor indflydelse. Hans elvere bygger desuden i høj grad på den nordiske mytologi.

 

{{hovedartikel|Alf (nordisk mytologi)}}

Forestillingerne om elverfolk har ændret sig meget gennem historien. I før-kristen tid blev de, under navnet [[alf (nordisk mytologi)|alfer]] opfattet som lokale guddomme, der var knyttet til det opdyrkede kulturlandskab og menneskenes bosteder. Det var i reglen navnløse kollektive guder, der var nært knyttet til de store guder, dvs. [[aser]]ne og [[vaner (nordisk mytologi)|vanerne]]. Meget tyder på, at de var repræsentanter for afdøde medlemmer af slægten, og at de havde magt over frugtbarhed, sundhed og velstand. I hedensk tid havde man en række [[ritualer i nordisk religion|ritualer]], som indgik i en alfekult, bl.a. [[blot|alfeblót]], nogle af dem har sandsynligvis overlevet i den senere folklore.<ref>Steinsland (2005) s. 248.249</ref> Alferne og forestillingerne omkring er relateret til de [[animisme|animistiske]] strukturer, der kendes fra næsten alle [[folkereligion|traditionelle religioner]] i verden.