Repræsentativt demokrati: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: lt:Atstovaujamoji demokratija |
|||
Linje 15:
En anden fare består naturligvis deri, at de folkevalgte bruger deres midlertidigt tildelte magt til at træffe beslutninger til egen fordel uden hensyn til den offentlige mening. Noget sådant kan finde sted, hvis de folkevalgte i et bestemt spørgsmål indbyrdes er eller kan blive enige uanset, at folkeviljen er en anden. Derved kan de folkevalgte træffe beslutninger, der i deres karakter kan bidrage til at undergrave tilliden til de repræsentative folkestyre. Dette gælder særligt og mest alvorligt for emner, hvor grundloven ellers har forudset muligheden for en folkeafstemning, men hvor de folkevalgte kan finde så bred enighed, at denne undgås. Hvis der i sådanne tilfælde, hvor folkestemningen kan formodes at være en anden end blandt de da udpegede repræsentanter, ikke afholdes en afklarende folkeafstemning, kan folkerepræsentanterne komme under anklage for magtmisbrug, "flertalsdiktatur" eller "demokratisk diktatur".
I ældre tid (for Danmarks vedkommende indtil omkring [[1964]]) var der en forholdsvis klar sammenhæng mellem de politiske partier og de samfundsgrupper, de repræsenterede. Partierne havde derfor en forholdsvis stor andel af "[[kernevælger]]e", det vil sige vælgere som stemte på samme parti fra valg til valg. Siden midten af 1960-erne er andelen af [[Marginalvælger|vælgere, der skifter parti fra valg til valg]] (engelsk: ''floating voter'') voksende, hvilket afspejler en situation, hvor det enten er de enkelte partiers kandidater eller er deres politik i en aktuel sag (der i visse tilfælde kan være årsagen til et valgs udskrivelse), der er udslagsgivende for vælgernes valg. Dette indebærer, at de enkelte partier kan opleve forholdsvis store udsving fra valg til valg, og det afspejler en situation, hvor partiernes evne til at afspejle befolkningens holdninger er voldsomt svækket.
== Nye partier ==
| |||