Bithynien: Forskelle mellem versioner

'''Bithynien''' er navnet på en region i det nordvestlige [[Lilleasien]], der i [[antikken]] var et selvstændigt kongerige førtil det blev indlemmet i [[Romerriget]] som en [[Romerske provinser|provins]]. Området varer meget bjergrigt og omfattede kystområderne ved [[Sortehavet]], vest for [[Pontos (kongerige)|Pontos]], helt til den østlige del af [[Bosporus]]. [[Græsk]]e [[Græsk litteratur#Historieskrivning|historikere]] fortæller, at området var beboet af folk der oprindeligt stammede fra [[Thrakien]], og at det i flere perioder har været et selvstændigt [[kongerige]].<ref>[[Herodot]] (Herodot, VII. 75) samt [[Xenophon]], [[Strabo]] mfl.) </ref> De vigtigste byer i oldtiden var [[Nikomedia]] (nuv. [[İzmit]]), [[Nikæa]] (nuv. [[İznik]]) og [[Prusa]] (nuv. [[Bursa]]).

Den sidste konge af Bithynien, [[Nikomedes 4. af Bithynien|Nikomedes 4.]], testamenterede i [[74 f.v.tKr.]] sit rige til romerne, og det blev omdanneten til enromersk provins. DenDet nævnes i [[bibelenBibelen]] i forbindelse med [[Apostlen Paulus]]' anden rejse. Det var et område, hvor [[kristendommen]] tidligt vandt indpas, selv om det ikke nævnes i bibelenBibelen som et sted, hvor [[Apostel|apostlene]] missionerede. DaAf [[Trajan]] var kejser, fremgår det af dens brevveksling sommed statholderen der, [[Plinius den Yngre]], havdefremgår med hamdet, at kristendommen der havde spredt sig ”ikke bare til byerne, men også til landsbyerne og bondelandet”.

Bithynerne var ifølge de antikke historikere en indvandret thrakisk stamme. En stamme, der blev kaldt thyni, kendes fra Thrakien, og en gren af den kunne have bosat sig i [[Asia (romersk provins)|Asia]] på den anden siden af Bosperus.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Bithynerne overtog ifølge [[Herodot]] området fra en række andre lokale stammer. SenereKong blev[[Krøsus]] indlemmede Bithynien inkorporeret i kongeriget [[Lydien]]; afda kongdet faldt til [[KrøsusPersien|perserne]], og da det faldt til i [[546 f.v.tKr.]] [[Persien|perserne]], fulgte Bithynien med og blev en del af den [[Frygien|frygiske]] [[satrapsatrapi]].

Allerede før [[Alexander den Store]]s invasion af Perserriget kan Bithynien have opnået en form for selvstændighed, en status landet opretholdt succesfuldtbeholdt under fyrsterne [[Bas af Bithynien]] og sønnen og [[Zipoites]]. SidstnævnteHan tog titel af konge (''[[basileus]]'') i [[297 f.v.tKr.]]. Hans søn og efterfølger [[Nikomedes 1. af Bithynien|Nikomedes 1.]] grundlagde en ny hovedstad, [[Nikomedia]], der hurtigt udviklede sig til at blive en rig og betydningsfuld by. Bithynien var et af de mest betydningsfulde kongeriger i [[Anatolien]], men naboriget Pontos blev efterhånden til en så stor en trussel mod dets eksistens, at [[Nikomedes 4. af Bithynien|Nikomedes 4.]] i 74 f.v.t. valgte at overlade sit rige til regionens nye stormagt, Romerriget.

Grænserne for den romerske provins Bithynia blev jævnligt ændret og denprovinsen blev af administrative hensyn ofte forenet med provinsen Pontus. DetteDet var tilfældet iunder Trajans regeringstid, da Plinius den Yngre blev udpeget som statholder over begge provinser ([[103]]-[[105]]). En brevveksling mellem Plinius og kejseren er blevet bevaret til i dag og den giver os et sjældent og uvurderligt indblik i administrationen af de romerske provinser. I den [[Østromerske rige|byzantinske periode]] blev provinsen igen delt i to, og området vest for [[Sakaryafloden|Sangariusfloden]] beholdt navnet Bithynia.

I [[1074]]–[[1097]] var Bitynien besat af de tyrkiske seldjukker, men de blev besejret af en vesteuropæisk hær under 1. korstog, og landet blevkom atter underlagtunder det byzantinske kejserrige. Da [[Konstantinopel]] i [[1204]] blev erobret af nye korsfarere og blev hovedstad i det Latinskelatinske kejserrige, blev Nikæa gjort til hovedstad for det territorium, den græske kejser bibeholdtbeholdt kontrollen over. I [[1298]] blev Bithynien erobret af [[osmanner]]ne og i [[1326]] blev byen [[Bursa]] hovedstad i [[Osmannerriget]] indtil erobringen af Konstantinopel i [[1453]].

Provinsens havde stor strategisk betydning for Romerriget, da de veje, der løb igennem den, forbandt de to vigtige grænser ved [[Donau]] mod nord og [[Eufrat]] mod sydøst. Nikomedia blev derfor ofte brugt som vinterkvarter for tropper. De vigtigste byer var Nikomedia og [[Nikæa]], ogder rangenskiftedes aftil hovedstadat skiftedevære ofte mellem demhovedstad. De var beggeblev grundlagt efter Alexanders tid, menog før græske kolonister havde etableretgrundlagde byerne Cius (nuv.nu [[Gemlik]]), [[Chalcedon]] (nuv.nu [[Kadıköy]]) og [[Heraclea Pontica]] (nuv.nu [[Karadeniz Ereğli]]) ved [[Euxinus]], der alle blev til blomstrende handelspladser. De vigtigste byer i regionen i moderne tid er [[İzmit]], [[Bursa]] og [[Üsküdar]].

[[Fil:15th century map of Turkey region.jpg|thumbnail|right|300px|Fotografi af et 1400-tals kort der bl.a. viser Bithynien.]]

[[Strabon]] beskrev Bithynien som afgrænset mod øst af Sangarius (nu [[Sakaryafloden]]), men andre kilder placerer grænsen længere mod øst ved Parthenius. Mod vest og sydvest grænsede Bithynien op til [[Mysien]] ved floden Rhyndacus, og mod syd låmod Frygien, [[Epictetus]] og [[Galatia]].

Regionen er meget bjergrig og var i antikken dækket af mange skove, menmens dalene og kystegenekystegnene havde stor frugtbarhed. Det højeste bjerg er det ”mysiske” Olympus, der rejser sig 2300 m. over havet nær Bursa. Bjergene er en central del af det plateau der dækker den centrale del afanatoliske Anatolienhøjslette. De vigtigste floder er Sakarya, der krydser provinsen fra nord til syd, Rhundacus, der deler den fra Møsien, og [[Billaeus]] (nuv.nu Filiyas), der løber sammen med Euxinus. Dalene, der vender udgår mod Sortehavskysten, bruges mest til frugtavl, mens sletterne ved Bursa og Iznik (Nikæa) og Sangariusdalen er frugtbar landbrugsjord. Store [[morbær]]plantager omkring Bursa bruges i egnens [[silke]]produktion.